Køge Kommune: Vi havde behov for at finde vores faglige ståsted
Efter et længerevarende udviklingsforløb med Professionshøjskolen Absalon står ergoterapeuterne i Køge Kommunes træningsenhed i dag fagligt skarpt.

Stine Frost Jensen, ergoterapeut og faglig koordinator for ergoterapien i Køge Kommune
Fagligheden var sandet til, og ergoterapeuterne oplevede at mangle tydelig faglighed i opgaveløsningen. Det var situationen i Køge Kommunes træningsenhed, da ledelsen besluttede sig for at indgå et samarbejde med Professionshøjskolen Absalon. Ergoterapeut og faglig koordinator for ergoterapien i Køge Kommune, Stine Frost Jensen fortæller: ”Det var sådan noget, vi talte om, men ingen gjorde noget ved. Vi følte ikke, at vi havde et fælles fagligt fundament, og vi stolede ikke på os selv og vores ergoterapeutiske kernefaglighed”.
Står skarpt
Men det skulle komme til at ændre sig, så ergoterapeuterne i træningsenheden i dag står helt skarpt og har et ry, der tales om uden for kommunen. Ledelsen gik i dialog med Professionshøjskolen Absalon om at finde en løsning, og det endte med halvandet års tæt samarbejde, som har rykket ergoterapeuterne fagligt og i sidste ende har betydet, at borgerne får en optimal faglig behandling og omsorg.
Sammen med Lone Bech, der er lektor på ergoterapeutuddannelsen på Professionshøjskolen Absalon, blev behov og forventninger afstemt. Det endte med, at hun var fast to dage om ugen i Køge det første år, og en dag om ugen det næste halve år. Hun fulgte arbejdsprocesserne, analyserede og coachede, så ergoterapeuterne stille og roligt fandt ind til deres kernefaglighed.
Bedre træning for borgerne
Der er også i dag en AMPS strategi i ergoterapeut-gruppen, og kommunikationen mellem faggrupperne om borgerne er mere præcis og med et fælles sprog.
Hun er ikke i tvivl om, at forløbet med Professionshøjskolen Absalon kan være til gavn for andre.
I forhold til, da jeg kom hertil Køge Træning og Rehabilitering, er der kommet en helt anden kultur. Man har mod på at tænke ud af boksen og være nysgerrig. Ergoterapien er fagligt højnet.