Fokus på
Læse-, skrive- og matematikvanskeligheder
– når vi forstår, hvad der står i vejen for læringen, kan vi skabe nye veje til faglig udvikling og deltagelse.
Fokus på
– når vi forstår, hvad der står i vejen for læringen, kan vi skabe nye veje til faglig udvikling og deltagelse.
Når et barn har svært ved at læse, skrive eller forstå matematik, er det vigtigt at opdage vanskelighederne. Men det er mindst lige så vigtigt at vide, hvordan vi hjælper barnet videre.
Læse-, skrive- og matematikvanskeligheder kan have forskellige årsager og komme forskelligt til udtryk. Nogle elever har specifikke indlæringsvanskeligheder som ordblindhed eller talblindhed, mens andre oplever faglige udfordringer uden en specifik diagnose. Derfor findes der heller ikke én indsats, der virker for alle.
Det kræver stærk faglig og fagdidaktisk viden at forstå elevernes vanskeligheder og tilrettelægge undervisning, der bygger videre på det, de allerede kan. For løsningen er ikke nødvendigvis mere af den samme undervisning, men nye tilgange, der giver eleverne bedre muligheder for faglig udvikling og deltagelse.
Hos Absalon tilbyder vi kurser, diplommoduler og skræddersyede kompetenceudviklingsforløb, der styrker arbejdet med læse-, skrive- og matematikvanskeligheder – både i undervisningen og på tværs af skolens faglige samarbejder.
Har du spørgsmål til mulighederne for kompetenceudvikling inden for skriftsprogs- og matematikvanskeligheder, er du velkommen til at kontakte en af vores konsulenter.