Absalon får godkendt fire nye uddannelser
Uddannelses- og forskningsministeren har i dag godkendt, at Professionshøjskolen Absalon etablerer fire nye uddannelser
De fire nye uddannelser er:
- Erhvervsakademiuddannelse i sundhedsadministration i Roskilde
- Professionsbachelor i jordemoderkundskab i Slagelse
- Professionsbachelor i radiografi i Næstved
- Professionsbachelor som pædagog i Holbæk
Alle uddannelser etableres med studiestart fra sommer 2022, bortset fra pædagoguddannelsen i Holbæk, der starter sommeren 2023.
De fire nye uddannelser er en vigtig udbygning af Absalons nuværende professionsbacheloruddannelser og skal medvirke til at dække en stor efterspørgsel efter færdige dimittender i de kommende år.
Yderligere information
Rektor Camilla Wang, 72 48 10 44, cwa@pha.dk