Debat: Kunstig intelligens og faglig omsorg går fint hånd i hånd

I Danmark er det velkendt, at ældreplejen bygger på en personcentreret tilgang. Men i en travl hverdag risikerer netop dette værdifulde ideal at glide i baggrunden – fordi omsorg hverken kan måles eller afkrydses i et skema og derfor let ender med at blive nedprioriteret.

Måske kan AI (kunstig intelligens) være en vej frem. Ikke for at erstatte omsorgen, men for at understøtte den: at bruge data til at styrke og fastholde personcentreret omsorg som et klart fagligt mål.

Netop dette undersøger vi i projektet Care-AI (se faktaboks længere nede), hvor vi arbejder med at forstå kunstig intelligens’ potentiale for omsorgsarbejdet.

Projektets målsætning er at bane vejen for AI-løsninger, der kan samle og bearbejde livshistorisk og biografisk data om den enkelte beboer, så personalet får bedre muligheder for at indtænke beboerens levede liv og person i deres handlinger og indsats.

Tanken er, at teknologien kan understøtte en praksis, hvor både den kliniske faglighed og omsorgsfagligheden bringes i spil som ligeværdige dimensioner i arbejdet. På den måde håber vi at kunne styrke kvaliteten i plejen og bidrage til, at medarbejderne oplever et mere meningsfuldt arbejdsliv.

Omsorg under pres

Netop nu møder velfærdsteknologi og AI i ældreplejen markant kritik. Flere kommuner og Datatilsynet peger på risikoen for overvågning, uklare lovgrundlag og usikkerhed om databrug. Disse bekymringer er vigtige og skal tages alvorligt. Men vi risikerer, at denne debat overskygger det centrale: de strukturelle udfordringer i ældreplejen.

Antallet af ældre stiger, opgaverne bliver mere komplekse, og rekrutteringsproblemerne tiltager. Ældresektoren er derfor under massivt pres, og det kalder på innovation og nytænkning. Kan teknologien – når den bruges klogt – være en del af løsningen og måske endda blive nøglen til mere tryghed, værdighed og nærvær i en travl omsorgs- og plejesektor? Vi mener, at svaret er ja.

Våge – ikke overvåge

Når teknologien bruges rigtigt, bliver den et redskab til at understøtte det faglige skøn. AI kan analysere sundhedsdata og adfærd og opdage små problemer, før de vokser sig store. Erfaringer viser for eksempel, at teknologien kan identificere urinvejsinfektioner tidligt eller reducere antallet af faldulykker. Men selvom teknologien kan forebygge og støtte de kliniske og funktionelle opgaver, er ældreplejen mere end det. Den er båret af omsorg og relationer mellem mennesker.

Det handler om at våge, ikke overvåge: at give medarbejderne ro til at være til stede dér, hvor nærværet betyder mest.

Forestil dig en beboer med demens, der uroligt vandrer rundt om natten. Teknologien kan potentielt registrere mønstrene og varsle personalet, før uro udvikler sig til en egentlig krisesituation. Eller tænk på en døende beboer: Her kan teknologien skabe tryghed ved at give personalet sikkerhed for, at de samtidig bliver alarmeret, hvis en anden beboer akut har brug for hjælp.

På den måde frigøres tid og sind til at våge – til at sidde hos den døende, holde i hånd og være nærværende – uden at skulle bekymre sig om, hvad der sker på en anden stue.

Teknologien understøtter faglig omsorg

Erfaringerne fra Faaborg-Midtfyn Kommune peger i samme retning. Her har man set, at der i stigende grad er behov for mere fleksibel adgang til tryghedsskabende velfærdsteknologi – særligt for borgere med nedsat psykisk funktionsevne.

Teknologien understøtter den faglige omsorg, som er essentiel for denne målgruppe. Ved hjælp af kunstig intelligens kan medarbejderne få relevante indsigter og forslag, der styrker deres faglige refleksion, øger kvaliteten i plejen og prioriterer ressourcerne til rette sted, rette tid.

Resultatet er en indsats, der kan blive både mere effektiv, rettidig og målrettet – og som samtidig kan øge den oplevede tryghed hos beboere og pårørende.

Klare rammer for ansvarlig brug

I dag overlades det ofte til den enkelte kommune at træffe svære beslutninger om samtykke, datasikkerhed og lovhjemmel. Det skaber usikkerhed og ulighed i, hvordan teknologien bruges på tværs af landet.

Ældreministeriets nye anbefalinger fra partnerskabet for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen viser vejen:

Vi har brug for klare nationale rammer og et teknologineutralt lovgrundlag, så kommunerne kan handle trygt og ansvarligt. Det er en forudsætning for, at teknologien kan udbredes på en etisk forsvarlig måde.

Fremtidens ældrepleje – hvad er på spil?

Spørgsmålet er ikke, om vi skal bruge velfærdsteknologi og AI, men hvordan. Hvis vi handler klogt, kan teknologien blive et anker, der skaber tryghed, værdighed og tid til omsorg. Hvis vi tøver, risikerer vi at blive koblet af udviklingen, og at omsorg som faglighed reduceres til en restpost.

Fremtidens ældrepleje skal bygges på relationer, faglighed og omsorg – og teknologien kan understøtte netop det, hvis vi bruger den med omtanke og sætter borgeren først. Gøres det rigtigt, kan teknologien både forebygge forværring, skabe mere ro og privatliv for beboerne samt frigøre tid til det relationelle nærvær, som ingen maskine eller algoritme kan erstatte.

Men for at lykkes er det afgørende, at fagfolk tager ejerskab. Ingen andre end dem, der står midt i omsorgens hverdag, kan pege på, hvad der faktisk er brug for – og hvad der ikke er.

Derfor er tiden nu til, at plejepersonale, ledere og faglige organisationer melder sig på banen og sætter retningen. Kun sådan sikrer vi, at teknologien bliver et redskab til at styrke omsorgen – ikke til at erstatte den.

Indlægget er først bragt i Seniormonitor den 10. oktober 2025