Den gode praktik set gennem studerendes øjne

I dette afsnit af PædTalks kan du høre tre pædagogstuderende fortælle om deres erfaringer med at være i praktik, hvad der fungerer godt – og hvad der måske bør kigges lidt nærmere på.

Praktikken er central i pædagogernes uddannelse, og ikke to praktiksteder er ens. Men hvad er en god praktik og et godt praktiksted egentlig set med de studerendes øjne?

PædTalks har denne gang inviteret tre studerende i studiet der fortæller om deres erfaringer med at være i praktik, hvad der fungerer godt – og hvad der måske bør kigges lidt nærmere på.

De studerende er: 

  • Freddi Andersen, der specialiserer sig inden for skole-fritid og er 2,5 år inde i uddannelsen.
  • Ida Bohne Hansen, der specialiserer sig i dagtilbud og har læst på uddannelsen i tre år.
  • Kim Mathilde Emmelie Jensen, der går på social-special-linjen og har læst i 2,5 år.

Det er specialkonsulent ved Absalon, Michel Bech Winckler, der styrer samtalen.

Lyt til podcasten her:

De vigtigste pointer fra podcasten

Hvis du vil have de vigtigste pointer fra denne podcast på skrift, kan du finde dem i denne artikel: En god praktik er et fælles ansvar

Vil du bygge oven på din faglighed?

Diplommodul - Praktikvejleder til pædagoguddannelsen

Som praktikvejleder til pædagogstuderende i praktik har man stor betydning for studerendes læringsmæssige udbytte af praktikforløbet. Dette konkluderes blandt andet i EVA`s undersøgelse af Praktikvejledning på pædagoguddannelsen. Modulet kvalificerer dine kompetencer som praktikvejleder for studerende i 1. 2. og 3. praktikperiode. Med udgangspunkt i pædagoguddannelsens krav og pædagogens samfundsmæssige opgave bliver du i stand til at tilrettelægge praktikuddannelsen med udgangspunkt i den konkrete studerende, jeres målgruppe og institution.

Gå på opdagelse i Absalons podcastunivers

Få faglig viden og inspiration direkte i øregangene, når og hvor du vil; på cyklen, i bilen, på løbeturen eller mens du vasker op.
Find alle vores podcasts her.

Velfærdsinnovation mellem kommune og civilsamfund – Fællesskabet som metode

Slagelse Kommune: Kompetenceudvikling tæt på praksis styrker pædagogisk kvalitet

Hvordan skaber man kompetenceudvikling, der ikke stopper i undervisningslokalet – men forankres i hverdagen og styrker den pædagogiske praksis på tværs af dagtilbud?
Det spørgsmål har Slagelse Kommune arbejdet målrettet med i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon.
Med afsæt i både opkvalificeringspuljen og kommunens egne investeringer i kompetenceudvikling ønskede Slagelse Kommune ikke blot at sende enkelte medarbejdere på kursus, men at investere bredt i den pædagogiske kultur og skabe et fælles fagligt løft på tværs af dagtilbuddene.
Målet var at styrke kvaliteten i den pædagogiske praksis gennem kompetenceudvikling tæt på medarbejdernes hverdag – med fokus på fællesskabende pædagogik, faglig ledelse og stærkere samarbejde omkring børnene.
Velfærdsinnovation mellem kommune og civilsamfund – Fællesskabet som metode

Region Sjælland: Fælles kompetenceløft på tværs af 13 sociale tilbud

Hvordan styrker man faglig kvalitet, samarbejde og sammenhæng på tværs af et komplekst socialområde med mange tilbud og målgrupper?

Det spørgsmål har Region Sjællands sociale tilbud arbejdet med i et tæt samarbejde med Professionshøjskolen Absalon siden 2023.

Målet er at skabe et fælles kompetenceløft for medarbejdere og ledere, der understøtter regionens strategi og styrker indsatsen for nogle af de mest udsatte borgere.
Velfærdsinnovation mellem kommune og civilsamfund – Fællesskabet som metode

Sorø Kommune: Medarbejdernes erfaringer blev til grundlag for ny fælles uddannelse

Hvordan skaber man et fælles fagligt sprog og en tydelig retning på tværs af mange tilbud og fagligheder?

Det spørgsmål stillede Center for Handicap og Psykiatri i Sorø Kommune – og svaret blev skabt i et tæt samarbejde med Professionshøjskolen Absalon.

Resultatet er et uddannelsesforløb, der starter i 2026 og strækker sig over halvandet år. Her skal alle medarbejdere i Center for Handicap og Psykiatri gennemføre mindst ét af fem diplommoduler, som er udviklet på baggrund af medarbejdernes egne erfaringer og behov fra hverdagen.