En god praktik er et fælles ansvar

Når pædagogstuderende skal i praktik, har de ofte vidt forskellige oplevelser. Nogle steder er der en stram plan og en fast praktikvejleder – mens andre steder gør lige det modsatte. 

Men hvordan fungerer de forskellige tilgange egentlig for de studerende, når praktikken skal fungere som et sted, hvor teorien fra skolen skal omsættes til praksis i mødet med den virkelige pædagogiske verden? Hvordan oplever de praktikken – og hvordan påvirker de forskellige tilgange, måden de lærer på?

”Jeg synes, det er godt, at vi har så meget praktik, fordi det gør det nemmere at sæt alt mulig teori op imod praksis. Da jeg startede, tænkte jeg, at jeg har masser af erfaring, men praktikken har alligevel gjort, at al teorien fra undervisningen får noget at læne sig op ad, og det lærer jeg rigtig meget af,” siger Ida, der har arbejdet i daginstitution, inden hun startede på pædagoguddannelsen. 

Enorm forskel på steder

Det er ikke mindst kulturen ved de forskellige praktiksteder, som gør, at de studerende får forskellige erfaringer med hjem fra deres praktik, fortæller de.

”Der har været ret stor forskel på mine praktikker. I den første, der varede syv uger, gad de ikke engang at lære mit navn. De kaldte mig Laura, fordi det hed den tidligere studerende, og det var nemt, og vi havde begge to mørkt hår,” fortæller Ida, der har læst til pædagog i 3 år og specialiserer sig i dagtilbud. 

”Men i min anden praktik, der var der enormt meget plads til mig, og jeg synes, de havde sat meget tid af til mig og alt det, jeg skulle lære. Så der er meget stor forskel på, hvordan man modtages.”

Freddi, der specialiserer sig inden for skole-fritid og er 2,5 år inde i uddannelsen, tilføjer:

”Det stiller selvfølgelig store krav til praktikstederne, og de skal trykke på en nulstilknap, hver gang der kommer en ny praktikant. Men man bliver tit sammenlignet med forgængeren, og det kan jo både være godt og skidt. Så en forventningsafstemning fra begge parter er meget vigtig.”

Den vigtige vejleder

De pædagogstuderende bliver normalt tilknyttet en praktikvejleder, når de er i praktik, og det kan være en vigtig støtte, når man kommer som ny – og ofte uerfaren – studerende, der skal indgå på en arbejdsplads.

”I min anden praktik, der følte jeg faktisk, at jeg blev venner med min praktikvejleder. Når man arbejder to og to sammen, danner man et bånd og det er jo også dejligt, at man både kan få snakket om, hvad sker der derhjemme, men også at man kan få drøftet alle de her ting man ser og oplever i hverdagen,” fortæller Kim, der går på social-special-linjen og har læst til pædagog i 2,5 år.

”Den praktik jeg er i nu, der er vi mange sammen på én gang. Så der får jeg både snakket med min praktikvejleder, men også de andre kollegaer. Og det er også mega givende, fordi vi er jo alle sammen forskellige mennesker med hver vores syn på tingene, og det er det, der er med til at udvikle os som pædagoger.”

For Freddi er det især fortroligheden i praktikvejledningen, der er vigtig.

”Hvis vi skal have en god praktikvejleder, så er det vigtigt, at der er en fortrolighed imellem os, fordi det vi har brug for som praktikanter, når vi kommer ud i en ny kultur. Vi undrer os over rigtig mange ting. Men alle de ting, vi undrer os over, er nødvendigvis ikke noget, vi har lyst til at fortælle til en hel masse. Men vi vil godt have en sparringspartner, og der vores praktikvejleder fantastisk,” siger han og fortsætter:

”Men der er bestemt også en værdi i, at alle på stedet er bevidste om ansvaret for den studerende. At det er et fælles ansvar for alle, både for den studerende selv, for praktikvejlederen og for chefen, men også for alle de andre kollegaer.”

Plads til fejl

En væsentlig del af praktikken er, at de studerende skal prøve ting af, som de lærer på uddannelsen. Men er de klædt godt nok på, når de kommer ud? – og får de lov?

”Jeg føler helt klart, at der har været et stort rum til det, og man har fået lov til at lege og at sprede sine vinger. Og der har været plads til, at man også kan fejle,” fortæller Kim.

”Jeg føler ikke, jeg på noget tidspunkt har fået et nej. Ved nogle af de ting, jeg har haft tænkt over, eller hvis jeg har undret mig over noget, så er mine kollegaer gået med ind i samtalen i stedet for at lukke ned og sige ”Det er bare sådan, det fungerer her.” Så jeg synes, at vi har haft en god sparring med hinanden, som også gør, at man tør prøve.”

Tålmodighed, venner

Hvis I skal komme en ting hver, der er udfordrende for en god praktik, hvad er det så?

”Jeg synes, det har været svært, når jeg ikke føler, jeg er blevet mødt. Hvis jeg har følt mig usikker på, om det er godt nok, det jeg har fundet på i mine læringsmål, og hvis der ikke er god sparring med ens vejleder. Simpelthen at man er forvirret, eller sådan lidt usikker på, om det er okay, det man har lavet, eller hvad man gør,” siger Ida. 

For Freddi handler det om tålmodighed – eller mangel på samme. 

”Det der med at acceptere, at der nogle gange godt være lidt langt fra tanke til handling. Altså man skal have lidt tålmodighed en gang imellem. Jeg kan godt nogle gange sige ”hvorfor gør vi det ikke bare?” Og det kan jo godt være svært for studerende, fordi et halvt år føles som lang tid. Vi er jo ivrige, men vi skal jo nok også lige slå koldt vand i blodet en gang i mellem.”

”For mig kan det være en udfordring, at man har denne her ivrighed, og man vil så gerne give det bedste og give alt den kærlighed,” siger Kim.

”Men nogle gange så er der bare ikke lige den rigtige ramme til det. Det er noget, man måske skal gøre i en lidt langsommere proces.”

Frihed og en gulerod

Kan I sætte ord på, hvad forudsætningen er for en god praktik?

”Når man får friheden til at udfolde sig,” siger Freddi.

”Når man oplever tillid, og man får frie tøjler til at gøre det på sin måde. At man får lov til at prøve sin faglighed af. Det er super motiverende. Så får du også lyst til at komme dagen efter – og dagen efter igen.”

Ida og Kim er enige.

”At man bliver mødt, at man bliver set, at man bliver hørt, og man bliver anerkendt. Man behøver ikke hele tiden få at vide: ”Ej, hvor er du bare så god altså. Du er bare så dejlig. Gid du vil komme her og for evigt.” Men bare en lille bitte gulerod en gang imellem. Det kan virkelig gøre meget. Virkelig, virkelig, virkelig meget,” siger Ida.