Det pædagogiske blik i hjemmeplejen

At pædagoger arbejder i hjemmeplejen er forholdsvist nyt, og med deres faglighed kan de byde ind med noget helt andet og relationsopbyggende, end der ellers har været tradition for.

Det er en af pointerne i forskningsprojektet “Pædagogfaglighed på ældreområdet”, hvor forskere fra Absalon har undersøgt pædagogers praksis i arbejdet med ældre borgere, og de muligheder og begrænsninger, der findes i forhold til at anvende deres pædagogiske faglighed.

Men hvad er det egentlig, der kendertegner hjemmeplejen? - og hvad er pædagogernes rolle?

“Det er et område, som er vokset over årene, fordi der i dag er en ideologi om, at det er bedst, at man som ældre bliver længst muligt i eget hjem. Så hjemmeplejens opgave er at prøve at understøtte, at den ældre får et godt liv i sit eget hjem, blandt andet ved at hjælpe med personlig pleje, rengøring, tøjvask og alle mulige andre ting, som har betydning for, at den ældre kan klare sig og have et godt liv,” fortæller projektleder Randi Andersen, lektor ved Center for Pædagogik på Absalon.

“Pædagogerne i hjemmeplejen bliver ofte de gennemgående medarbejdere i forhold til især de borgere, hvor der er særlige problemstillinger. Det kan være borgere, som lider af demens og har rigtig svært ved at klare sig derhjemme, eller borgere, hvor man har oplevet i personalegruppen, at der kan være nogle konflikter.”

Konkrete fortællinger

Et af resultaterne fra forskningsprojektet er en samling af cases, hvor vi kommer helt tæt på pædagogernes praksis i hjemmeplejen. Samlingen kan blandt andet bruges af pædagogstuderende samt af pædagoger som vil arbejde på ældreområdet.

I et af eksemplerne følger vi en pædagog, der er ude på besøg:

“Vi skal ud til Anne, som ikke er så gammel, men lider af demens. Det har været diskuteret, om hun skal flytte i plejebolig, men pædagogen er blevet involveret for at prøve, om Anne med meget støtte kan blive i sin egen bolig.”

“Pædagogen banker på, og Anne åbner, kun iført en skjorte. Anne er oprevet over, at der ikke er mere kattemad til hendes røde hankat, der ligger på en stol i stuen. Anne har tabt sig meget, fordi hun ikke længere kan finde ud af at købe ind selv.”

“Nu har pædagogen og Anne lavet en aftale med en købmand, der leverer mad til hende, og hun er begyndt at spise og tage på igen. Pædagogen rister også brød. Hun har en bolle med til sig selv, så hun kan spise sammen med Anne.”

Meget mere end personlig hygiejne

Som de andre cases i samlingen, fortæller eksemplet med Anne meget om, hvordan pædagogernes arbejde er meget mere end at sørge for personlig hygiejne.

“I den nære relation med Anne er pædagogen nødt til at tage hånd om Annes samlede livssituation, som jo handler om, at hun bliver dybt frustreret over, at hun ikke kan overskue ting, som hun før i tiden sagtens kunne klare. Det kræver, at der er noget andet, der bliver gjort først, og det er det, som pædagogen her har blikket for,” fortæller Marianne Brodersen, forsker og lektor ved Center for Pædagogik.

“Man kan sige, at det er en meget helhedsorienteret måde, som pædagogen går til borgeren på, som netop ikke er snævert fokuseret på den lille ydelse eller den opgave, som hun egentlig er visiteret til derude.”

“Pædagogen involverer sig i borgerens liv på en helt speciel måde. Det er jo sådan nogle små hverdaghandlinger, som man udefra måske ikke vil tillægge så meget betydning. Men det der med at få skabt en stemning om omkring situationen, det er at tage borgeren alvorligt, det har stor betydning,” tilføjer lektor og forsker Thomas Bille.

Rammerne udfordrer

Noget af det, forskerne har fundet ud af især er en udfordring for pædagogerne i hjemmeplejen, handler om rammerne.

“Noget vi er stødt på er manglen på autonomi i fagligheden, og vi kan kun opfordre til at man reflekterer over, hvad vilkårene i arbejdet betyder i forhold til, hvordan den pædagogiske faglighed udmøntes,” siger projektleder Randi Andersen.

“I eksemplet, vi fortæller her, udmønter hun fagligheden, men samtidig har hun måske kun 12 minutter til at gøre det, inden hun skal videre til den næste borger, og det er ikke noget, hun selv har indflydelse på, og det er en udfordring.”

Lektor Thomas Bille supplerer:

“Man kan sige, at det pædagogiske arbejde i hjemmeplejen er fyldt med dilemmaer, og man er underlagt nogle strukturer, med nogle meget praktiske opgaver, der skal løses inden for nogle snævre tidsrammer. Der kan det være en udfordring at have rum og tid til at skabe den nære relation,” siger han og tilføjer:

“Men pædagogerne i det her projekt viser, at på trods af de her udfordringer, så lykkes det faktisk. Det er måske fordi, det handler om en grundindstilling hos pædagogerne, hvor der er fokus på det nære og de små ting, som betyder noget for borgeren. At være pædagog betyder egentlig at være tjener og stå i tjeneste for en anden, og når man har forstået det, så kan man måske også mere udvikle denne her grundindstilling i sit arbejde som pædagog.”