Facilitering af vejledningssamtaler

Siden 2017 har Absalon været med til næsten 5000 vejledningssamtaler med lærere og pædagoger. Her har Absalons konsulenter hjulpet med at udvikle organisationernes vejledningskultur blandt kollegaer og teams.

Jonas McAlpine, der er lektor ved Absalons Center for Skole og Læring, har i mere end ti år arbejdet med at kvalificere professionelle samtaler. Han har specialiseret sig i uddannelses- og vejledningssamtaler, hvor procesfacilitering og sparring er centrale omdrejningspunkter.

Vi har bedt Jonas McAlpine fortælle mere om, hvorfor netop facilitering af vejledningssamtalerne er helt centrale for den gode vejledningskultur. 

1. Manglende struktur giver dårligt udbytte

Mange tror, at fordi man er professionel, så taler man også professionelt sammen. Men det er faktisk meget forskelligt, hvordan professionelle taler sammen, og derfor er der mange steder et behov for at kvalificere de samtaler, vi har med hinanden.

Hvis vi ikke kvalificerer vores samtaler, så risikerer vi, at vi får et dårlig udbytte af vores møder, ligesom vi også kan opleve, at den planlagte dagsorden skrider.  En større – og værre – konsekvens kan være, at der opstår frustrationer blandt deltagerne, hvis de for eksempel ikke føler, at de bliver hørt.

Hvis det mål, man arbejder frem mod, samtidig er uklart, kan det også være svært at vide, hvordan man skal bevæge sig derhen i samtalen med hinanden. 

2. Formål og retning skal i centrum

Når man går ind i en professionel samtale, handler det om at være klar over, hvad formålet er, så der kommer fremdrift.

Et af de mest konkrete værktøjer til at lave den gode samtale er dynamisk metakommunikation, som skal have fokus på fremdriften i samtalen.

Samtalens facilitator påtager sig den opgave, og fortæller hvorfor deltagerne er til samtalen, og hvad formålet er. På den måde bliver der skabt et rum, hvor tingene kan drøftes. Det er meget vigtigt, at deltagerne ved, hvad tanken med mødet er.

Noget andet centralt er, at man løbende stopper op i mødet og metakommunikerer omkring, hvor samtalen er på vej hen. For eksempel skal man altid huske at italesætte, måske et kvarter før mødet skal slutte, om man er, hvor man ønsker at være i mødet? Det sker nemlig ofte, at det er tiden, der afgør, hvornår et møde er slut, og at det hele derfor stopper for abrupt – hvilket igen kan skabe frustrationer. 

3. Tre konkrete råd til fremdrift

For at sikre fremdriften i de professionelle samtaler, er der tre konkrete råd, der kan bruges.

For det første skal man dvæle ved at italesætte, hvorfor man er her i dag til samtalen, og hvad det egentlig er, at tanken er. Man skal simpelthen forventningsafstemme, hvorfor man taler sammen.

Dernæst er det vigtigt hele tiden at huske opmærksomheden på fremdriften og målet, så man tør stoppe op, hvis samtalen begynder at køre i en forkert retning.

Det sidste råd handler om at have en form for intuitiv opmærksomhed, på samme måde som man har det, når man underviser. Man forestiller sig, hvad der skal ske, men samtidig har man blik for de ting, der opstår.