Fællesskaber i fokus

Fællesskaber er i fokus i skolerne, og det var også temaet på det nyligt overståede Børn og Unge Topmøde, der blev afholdt i Aalborg. 

”Fællesskaberne taler ind i et børnesyn, som handler om, at vi skal se, at alle børn har ret til at være en del af det her fællesskab. Det har der været fokus på noget tid, men nu handler det om at gå fra ord til handling,” siger Espen Fossar Andersen, der er chef for skoleområdet og dagtilbudsområdet og PPR i Lolland Kommune.

”Vi kan ikke længere nøjes med at snakke om det, men vi skal begynde at lave nogle indsatser, som går i den retning. Og måske er en af de ting, der skal til for at vi lykkes, at vi bliver meget tydelige på, hvorfor det børnesyn skal være der? Hvorfor er det, vi taler om, at alle børn skal have ret til at være en del af et fællesskab? Det er det, tror jeg, der er med til at skabe et følgeskab hos dem, der skal være med til at implementere det.”

At åbne fællesskabet op

For Esben Andersen handler børnesynet, han nævner, om, at der er et inkluderende læringsmiljø på vores skoler og i vores dagtilbud.

”Man åbner fællesskabet op, så der bliver plads til, at alle børn kan være en del af det, så vi ikke begynder at stigmatisere børn. Så vi ikke begynder at udskille børn, og der er nogen, som ikke kan være med, og nogen som godt kan være med i et fællesskab,” forklarer han.

”Der skal være plads til alle børn kan være der, og det er jo meget nemmere sagt end gjort. Det er absolut ikke en nem opgave, og derfor er det også nødvendigt, at man får talt om både hvorfor, det er vigtigt, men også hvordan gør vi det så?” siger Esben Andersen.

Han nævner en af oplægsholderne på topmødet, skoleleder Trond Jonsen fra i Lillehammer i Norge, som har arbejdet meget med netop fællesskaberne og sat en retning for dem.

”For at gå den her vej, så kræver det en masse dialog og en masse samtaler både med ledelse og medarbejdere og med forældre og med politikere, som er enige om, at det er den her vej, man går,” siger Esben Andersen.

”Og så kræver det noget kompetenceudvikling blandt medarbejdere, og at man sætter baren et sted, hvor alle kan være med.”
 

Skøn skal kvalificeres

Stina Løvgreen Møllenbach er centerchef på Absalon på Center for Skole og Læring, og hun deltog også i topmødets snakke om fællesskab.

”Man kunne lave en overskrift der hedder ”Individualisering versus fællesskab”, for i skolerne personliggør vi rigtig, rigtig meget og har meget fokus på det enkelte barn.”

Og det er ikke kun ved børnene, der er fokus på individet.

”Det går igen på lærer- og pædagogniveauet. Altså at der stadigvæk er meget, der bor hos den enkelte lærer eller pædagog, for eksempel at de foretager mange skøn. Og det skøn skal ikke bare bo hos den enkelte, men der skal vi arbejde meget mere med de faglige fællesskaber, der kvalificerer de skøn, der gøres,” siger hun og fortsætter:

”Man symptombehandler på individniveau, og på en eller anden måde er der behov for en bevægelse fra hele tiden at individualisere problemerne og arbejde med dem isoleret, til at arbejde med fællesskaberne. Uanset om det er 

børnefællesskaberne, eller om det er de faglige fællesskaber blandt de professionelle voksne.”
 

Balancen skal findes

Esben Andersen supplerer:

”Det er på en måde meget politisk korrekt at tale om fællesskaber i øjeblikket. Men alle vores systemer er sat op i forhold til det individuelle. Altså lovgivning, procedurer omkring indstillinger osv. er sat op i forhold til et individuelt perspektiv. Og der har vi jo brug for en eller anden bevægelse, som gør at vi, hvis vi snakker rigtig meget om fælleskab og fællesskabets betydning, at vi så også indretter alle vores arbejdsgange og procedurer i forhold til det.”

Han tilføjer:

”Men så vil jeg sige, at der også her tale om balancer. Det handler ikke om fællesskabet for enhver pris, der skal også være plads til individet. Der skal være en eller anden balance i det.”