Forsker: Der er mange fordele ved, at generationer arbejder sammen
Vi lever i et samfund, hvor befolkningen ikke bare lever længere, men samtidig udgør ældre en stadig større del af den samlede befolkning. Denne demografiske udvikling giver os mulighed for at gentænke måder, vi har indrettet samfundet på – blandt andet på arbejdsmarkedet, mener forsker Marie Konge.
I vores del af verden værdsætter vi ikke aldringsprocessen.
Vi forsøger derimod at skjule aldringens tegn, og den såkaldt aktive ungdommelige ældre står som idealet i aldringsprocessen.
Men der kan være meget godt at hente i intergenerationel udveksling på landets arbejdspladser, hvis man som leder tør udfordre en ensidig forestilling om, at aldring er lig med forfald og ungdom lig med udvikling.
I min forskning undersøger jeg, hvordan forskellige generationer kan hjælpe og støtte hinanden.
Målet er at bidrage med viden og inspiration til, hvordan en sådan udvekslingspraksis generationerne imellem kan bidrage til et arbejdsmarked, hvor alle aldre har værdi.
Præmissen er, at fremmes generationsmødet, vil der kunne ses gavnlige effekter på flere parametre.
Kan modvirke praksis- og ansvarschok
Ikke kun i dagens Danmark, men prognoser vidner også om, at der fortsat vil være mangel på velfærdsprofessionelle.
Der er for få ansøgere til velfærdsprofessionsuddannelserne, og samtidigt er der mange, der forlader deres profession. I min forskning ser jeg særligt på overgangen fra endt uddannelse som sygeplejerske ind i faget.
I sygeplejeprofessionen tales der om praksis- og ansvarschok. At opnå et fagligt tilhørsforhold hænger selvsagt sammen med mange forhold, men ikke mindst, at der er ansvarlige og erfarne kolleger, som tager nyuddannede under vingen.
I ethvert samfund eksisterer forskellige ritualer, som markerer overgange i livet.
I denne tid har vi konfirmationen, som markerer overgangen fra barn til voksen. For den nyuddannede er dimissionen et vigtigt ritual. Her markeres, at den nyuddannede nu er klar til at tage fat på næste fase i arbejdslivet, nemlig at blive medlem af en profession.
Det er også i den forbindelse, at novicen er klar til at få ansvar og voksne rettigheder.
Den støttende mentor
I min undersøgelse, som handler om tre generationer af sygeplejerskers opfattelse af det gode arbejdsliv (født i 1955, 1975 og 1995), fremgår, at en vægtig grund til, man har fået arbejde på en given arbejdsplads er, at man netop det pågældende sted har haft en fagligt dygtig og støttende mentor.
Sidstnævnte er særlig vigtigt i overgangen for den endnu ikke indviede i praksisfællesskabet.
At komme til at tilhøre en profession og internalisere en professionsidentitet sker over tid i interaktion med ligesindede.
En novice vil ad åre blive et fuldgyldigt medlem af en profession eller en såkaldt ’rigtig sygeplejerske’. Det er her den erfarne, der hjælper den uerfarne på vej.
Den nyuddannede vil kunne bidrage med nyeste viden fra uddannelsesstedet samt sit perspektiv i livsfasen.
Nyt syn på seniorer og ældre
Spørgsmålet, som dette indlæg beskæftiger sig med, er hvordan det gode arbejdsliv fremmes sammen med andre generationer?
Der er i forskningen vidnesbyrd om, at generationsmødet har vist resultater såsom positivt indstillet arbejdskraft, at kvalitet fremmes i forhold til en patientcentreret behandling og sidst fastholdelse af de ansatte.
Diversitet i forhold til alder og erfaring har stor betydning og det dokumenteres, at velfungerende mentorordninger har positiv effekt.
For eksempel er generationsudveksling med til at opbygge respekt og anerkendelse samt forhindre moralsk stress og udbrændthed på arbejdspladser.
Med fremkomsten af det aldrende samfund er der basis for en ændring i synet på seniorer og ældre på arbejdsmarkedet.
I det hele taget er der behov for et fokus på, hvad de enkelte generationer kan lære af hinanden i forhold til at udvikle en professions- eller arbejdsidentitet i et praksisfællesskab, som vil være fremmende for et godt arbejdsliv.
Indlægget er bragt i Seniormonitor den 24. maj 2024