Forskere i pædagogik og uddannelse: Der er for lidt teknik og for mange post-its i håndværksfagene
For megen fokus på det kreative og for lidt fokus på det faktiske håndværk i håndværksfagene risikerer at ekskludere børn, der netop her kunne have været inkluderet.
Af: Mikkel Snorre Wilms Boysen (Docent og ph.d.) og Louise Hvitved Byskov
(Lektor og ph.d.)
Når børn i skole og SFO arbejder med praktiske aktiviteter, såsom madlavning eller digital kodning, kobles håndværket ofte til kreative opgaver. Dette er oplagt, da hænder og skabende arbejde historisk har været forbundet. Eksempler på dette er keramikeren, der former skåle, eller landmanden, der finder løsninger på udfordrende problemer.
Men selv om koblingen mellem kreativitet og håndværk er oplagt, har den været forstyrret af forestillinger om kreativitet, der utilsigtet har degraderet håndværksfagene og samtidig reduceret deltagelsesmulighederne for børn i skole og SFO. I disse forestillinger om kreativitet hyldes intellektuelle koncepter frem for manuelle teknikker.
For at forstå ophavet til de forskellige kreativitetsforståelser må fremhæves forskeren Guilford (1897-1987), der pegede på, at kreative processer kræver tekniske færdigheder såvel som en evne til at finde på vilde og originale ideer. Med tiden blev vægten på de manuelle teknikker ufortjent reduceret, mens vægten på de originale ideer steg. Det ses f.eks. via en udpræget brug af brainstorms, post-its og kreative bespænd i skole og samfund på bekostning af tidskrævende arbejde med teknikker og materiale.
Inden for kreativitetsteori blev manuelle teknikker ligefrem set som en hindring for kreativitet, fordi sådanne færdigheder kunne fastholde folk i bestemte konservative tankemønstre. I dette lys blev traditionen om ’mesterlære’ synonym med det samfundsbevarende, hvorimod de tværfaglige udviklingsmøder med intellektuel diskussion, refleksion og vidtløftige drømme blev synonym med fremdrift.
Når der i skole og SFO arbejdes med håndværksaktiviteter, ses spor af begge kreativitetsforståelser. På den ene side ses et fokus på overraskende ideer, brainstorms, hurtigt producerede skitser, prototyper, mundtlige fremstillinger og analyser. På den anden side ses længerevarende processer, der inkluderer manuel øvelse, gentagelse og fordybelse. Den første type af aktiviteter kan skabe deltagelsesmuligheder for børn, der i forvejen trives godt i akademiske discipliner. Dette er godt, da de håndværksbetonede aktiviteter skal være motiverende for alle. Men ulempen er, at deltagelsesmulighederne for børn, der ikke trives i skolens akademiske discipliner, formindskes.
Det er nemmest at lave pædagogiske aktiviteter med tusser, post-its og smartboard. Det kræver mere praktisk forberedelse at skabe aktiviteter, hvortil der er indkøbt udstyr og materialer. Derfor kan der være en tendens til, at de håndværksmæssige dyder negligeres. Men dette er uheldigt, for den håndværksmæssige kreativitet kan udvide deltagelsesmuligheder for børn i skole og SFO, hvis vi sørger for at skabe rum for den.
Debatindlægget blev bragt i Politiken den 30. november 2023
