Høj faglighed er en forudsætning for, ældrereformen lykkes

Et af ældrereformens hovedprincipper er at give de sundhedsprofessionelle større frihed til at træffe beslutninger tættere på borgerne, pårørende og civilsamfund.

Mindre bureaukrati og mere fleksibilitet er grundlæggende positive tiltag, men de betyder samtidig, at medarbejderne skal være endnu bedre rustet til at navigere i komplekse dilemmaer.

Tag eksemplet med social- og sundhedsassistenten, der besøger hr. Hansen, som foretrækker en tur i parken frem for rengøring. Næste dag ringer de pårørende og er frustrerede over den manglende rengøring.

Eller sygeplejersken, der respekterer en ældre borgers valg om ikke at tage sin medicin, men må forholde sig til en bekymret datter dagen efter.

Scenarierne illustrerer, hvor vigtigt det er, at medarbejderne har de rette kompetencer til at balancere autonomi, brugerinddragelse, faglig vurdering og pårørendes bekymringer.

Det kræver både høj faglighed, etik og en evne til at kommunikere og argumentere for sine beslutninger, sideløbende med at man tager borgere og pårørende perspektiver til efterretning.

Uddannelse og træning er vejen frem

Det er positivt, at ældrereformen anerkender behovet for kompetenceudvikling.

Vi ved, at nye arbejdsmetoder og mindset ikke opstår automatisk – de skal trænes og understøttes gennem uddannelse.

Derfor er det afgørende, at de afsatte midler til kompetenceudvikling i kommunerne bliver brugt på at styrke fagligheden og sikre, at medarbejderne er klædt på til de nye krav.

Som uddannelsesinstitution har vi en central rolle i at sikre, at både nuværende og kommende sundhedsprofessionelle får den nødvendige værktøjskasse til at træffe velovervejede beslutninger.

Vi ser et voksende behov for efter- og videreuddannelse, der kan sikre, at de, der allerede er i faget, løbende kan udvikle deres kompetencer og fastholde deres faglige niveau.

Her kan simulationsbaseret undervisning og case-træning gøre en forskel. Hvis vi kan skabe læringsmiljøer, hvor de sundhedsprofessionelle kan øve sig i at håndtere virkelighedsnære dilemmaer, vil vi stå langt bedre rustet til at implementere reformens intentioner.

Sammenhæng mellem reformer

De sundhedsuddannelser, som vi tilbyder på Absalon, står også over for en reform, der har til formål at gøre uddannelserne mere praksisnære og fleksible.

Vi har en ambition om at benytte snitfladerne til at sikre, at uddannelserne flugter med de behov, som opstår med implementeringen af ældrereformen.

Hvis vi skal lykkes med at skabe et ældreområde med mere frihed og ansvar til den enkelte medarbejder samt øget selvbestemmelse til den ældre, er det ikke nok med gode intentioner.

Det kræver et stærkt fagligt fundament, der klæder medarbejderne på til at navigere i en hverdag, hvor de i højere grad selv skal tage beslutninger i samspil med ældre og pårørende.

Derfor er investering i uddannelse og kompetenceudvikling ikke bare en del af reformen – det er en forudsætning for, at den kan lykkes.

Samtidig er det afgørende, at der skabes et bedre samarbejde på tværs af sektorer, så vi sikrer, at kommuner, hospitaler og uddannelsesinstitutioner arbejder mod samme mål. En reform er kun så god som den praktiske implementering, og her er faglighed og samarbejde nøgleordene.

Indlægget er bragt i Seniormonitor den 7. februar 2025