Gå til hovedindhold

”Hvad er der egentlig på færde?”

Karrierevejledning er for den vejledtes skyld, og derfor er det vigtigt, at de selv er med til at afklare, hvilke behov de har.

Der findes altid en ramme, som vejledere kan agere indenfor, og det er centralt, at de er åbne omkring den.

Det fortæller Kamilla Palsgaard, der er lektor på Absalon og faglig ansvarlig for diplomuddannelsen i uddannelses- erhvervs- og karrierevejledning.

”Som vejleder oplever man, at man skal arbejde indenfor de politiske rammer og målsætninger, men samtidig skal vejledningen tage udgangspunkt i den enkelte, som vejlederen sidder overfor. Det kan godt være vanskeligt,” siger hun og fortsætter:

”Derfor kan det kan være en hjælp for vejlederen, at de er åbne omkring de strukturer, de arbejder under. De skal fortælle åbent om, at der er nogle rammer, de som vejledere ikke kan ændre på, så den vejledte ved det. For at få det fortalt kan nogle gange frigøre vejlederen for en følelse af ansvar.”

Lyt med og bliv klogere på...

I Absalons podcast Karrierevejledning i praksis, kan du høre mere om vejledergerningen og det spændingsfelt der arbejdes i.

Specialkonsulent Henriette Mortensen har taget en snak med Kamilla Victoria Palsgaard og Linda Strøm Hansen, der begge underviser på diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning på Absalon (DUEK), om hvorfor det er vigtigt, at man som vejleder starter der, hvor den vejledte er, og at det bliver afklaret, hvad der er på færde før man vejleder. 

Find podcastafsnittet 'Hvem er de vejledte?' her

Defineret for den vejledte

Næste skridt for en vejleder er derfor altid at afklare, hvad den vejledte har brug for.

”På DUEK taler vi tit om, om der egentlig eksisterer særlige vejledningsindsatser, og hvad det vil sige at bedrive en mere alsidig og bred vejledning til de forskellige vejledningsmålgrupper,” fortæller Linda Strøm Hansen og fortsætter:

”I dag oplever vi situationer med voksne og unge, der giver udtryk for, at de har et vejledningsbehov, men hvor der ikke er så gode rammer og muligheder for at få vejledningen.”

Hun suppleres af Kamilla Victoria Palsgaard:

”Man kan forestille sig situationer, hvor nogle andre har defineret, hvad der er på færde hos den vejledte, andre end vejledte selv, og måske deraf også hvad det er, den vejledte har brug for. Det ser vi ofte inden for områder, hvor der er tildeling af ressourcer og prioritering af vejledningsindsatsen i spil.”

For vejlederen handler det derfor altid om at starte der, hvor den vejledte er.

”Vejledning er for vejledtes skyld. Derfor skal man altid undersøge hos vejledte, hvad der er på færde, og hvad de har behov for siger Kamilla Victoria Palsgaard opsummerende:

”Så der er rammer og systemer, men i sidste ende er det ofte også vejledte selv, der definerer behovet for vejledning og hvad det skal handle om.”