Mød Kim - Pædagogstuderende
“Jeg har altid drømt om at gøre en forskel. Som barn havde jeg en ambition om at redde verden, men med alderen har jeg indset, at det største er at redde nogen andres verden. Derfor valgte jeg at læse til pædagog."

For mig handler pædagogik om at møde mennesker med kærlighed og anerkendelse, så de kan genfinde troen på sig selv og deres potentiale. Jeg tror på, at vi skal omfavne forskelligheder og hjælpe mennesker med at finde deres vej – også selvom den måske falder lidt uden for normen.
Social-specialiseringen var mit førstevalg, fordi jeg brænder for at arbejde med udsatte voksne. Jeg tror på, at anerkendelse og et varmt hjerte kan være det, der tænder lyset hos mennesker, som måske har mistet håbet.
I løbet af studiet har jeg gennemgået en stor personlig udvikling. Hver etape har givet mig nye refleksioner over mig selv og mit liv, og det har styrket mig i rollen som pædagog. Det giver mig en dybere forståelse for de mennesker, jeg arbejder med.
Min drøm er at arbejde med socialt udsatte og hjælpe dem til at genfinde troen på sig selv og deres muligheder. Jeg tror på, at vi sammen kan skabe forandring, når vi møder mennesker med åbent sind og hjerte.”
Læs mere om uddannelsen til pædagog