Projekter der mærkes - Nest i dagtilbud: Når et pædagogisk koncept møder praksis

3. årsstuderende Maibrit Michelsen, Jenni Andreasen og Helene Carlsen har i deres seneste projekt undersøgt, hvordan konceptet Nest – en pædagogisk tilgang, der har fokus på trygge og genkendelige rammer, som vejen til bedre trivsel for flere børn – bliver implementeret i to forskellige daginstitutioner. Deres undersøgelse viser, at institutionskulturen spiller en afgørende rolle for, hvordan konceptet forstås og bruges i praksis.

“Vi blev nysgerrige på, om det er institutionens eksisterende normer og kultur, der former, hvordan Nest bliver brugt – eller om det er selve konceptet, der sætter rammerne for kulturen i institutionen,” fortæller de studerende.

“At arbejde med et pædagogisk koncept som f.eks. Nest i en projektopgave, gør at vi får styrket vores faglige dømmekraft,” tilføjer de.


Nest – fra teori til praksis

Nest er oprindeligt udviklet i USA til skoler, men er i Danmark blevet tilpasset dagtilbud. Filosofien bag Nest bygger på, at børn er mere ens end forskellige, alle børn har krav på kvalificeret pædagogik, og hvis et barn ikke lykkes, er det de voksne, der skal gøre noget anderledes.

Projektet viser, at de to undersøgte institutioner har taget Nest til sig på hver deres måde:

• Den ene institution (Gul) har valgt en fleksibel tilgang til pædagogikken og anvender bl.a. lys som visuel støtte for at skabe ro. De har også en tæt forbindelse til en nærliggende skole, hvilket har ført til et fælles kompetenceforløb i Nest.

• Den anden institution (Grøn) har en mere struktureret tilgang, hvor faste rutiner og piktogrammer skaber en forudsigelig hverdag for børnene. Her understøtter Nest eksisterende arbejdsgange.

“Begge institutioner arbejder med Nest, men på forskellige måder. Det viser, hvordan pædagogiske koncepter ikke nødvendigvis bliver brugt ens alle steder – de tilpasses den enkelte institutions behov og kultur,” forklarer de studerende.

“Vi har med dette projekt lært, at koncepter ikke nødvendigvis SKAL følges til punkt og prikke, men at den enkelte institution eller stue kan udvælge netop det, der giver mening for gruppen af børn og pædagoger”. 

Maibrit og hendes medstuderende kan på baggrund af deres projektarbejde konkludere, at pædagoger spiller en afgørende rolle i at omsætte koncepter til meningsfuld praksis. Men også at det er vigtigt at have for øje, at implementering af pædagogiske tilgange ikke blot handler om at følge en manual – det handler også om at skabe fælles forståelser i personalegruppen.

Derfor har ledelse og organisering også en væsentlig betydning for hvordan pædagogerne tager nye metoder til sig og arbejder med dem i hverdagen. I den ene institution blev Nest implementeret som en del af et strategisk samarbejde med en skole, mens den anden institution tilvalgte konceptet, fordi der var ledige pladser på et kompetenceforløb.
 

Perspektiver: Hvad kan vi lære af projektet?

Maibrit, Helene og Jennis projektopgave rejser vigtige spørgsmål om, hvordan vi sikrer en høj pædagogisk kvalitet i danske dagtilbud. De studerende peger på, at det ikke kun er koncepter som Nest, der skaber forandringer – men også den tid, der gives til refleksion blandt pædagoger.

“Vi kunne have undersøgt, om refleksionstid blandt pædagoger er en mangelvare. Det kunne være interessant at se, hvad der har størst effekt – selve konceptet eller den tid, pædagoger får til at reflektere over deres praksis,” siger de studerende.

De studerendes Nest-projektet viser, hvordan pædagogstuderende ikke blot lærer teori – de er med til at undersøge, hvordan pædagogiske metoder og koncepter fungerer i praksis. Ved at koble teori og empiri bidrager de til ny viden om, hvordan pædagogik skaber de bedste rammer for børn i dagtilbud.