Når ledelsen sætter sig selv i spil tæt på børnenes læring

Siden 2021 har alle skoleledelser i Kalundborg Kommune fået bevilliget seks besøg hvert år i en treårig periode af en fasttilknyttet konsulent fra Professionshøjskolen Absalon. Besøgene er krumtappen i et udviklingsprojekt, der skal styrke skoleledelserne, så de gør den størst mulige forskel for børnenes læring. Projektet understøtter udvikling inden for tre spor: kvalificering af skoleledelsespraksis på de enkelte skoler, udvikling af et ledelsesfællesskab på tværs og udvikling af det kommunale fagcenters mulighed for at understøtte lederne. Og i løbet af projektets treårige periode er der fokus på tre temaer: ledelse af resursepersoner og teamsamarbejde, databaseret ledelse og differentieret faglig ledelse, og der er fælles faglige workshops om hvert tema.

Hvordan skoleledelserne vil bruge de individuelle besøg ude på skolerne, vælger de selv. Det kan være ved, at konsulenten følger dem i deres praksis, for eksempel ved møder eller besøg i undervisningen med efterfølgende feedback, eller ved, at konsulenten faciliterer sparring om, hvordan ledelsen sætter sig selv i spil i forhold til børnenes læring.

Her kommer en række eksempler på, hvordan det tager sig ud i praksis, når vi konsulenter fra Absalons Center for Ledelse og Organisering er ude på skolerne og sparrer med skolelederne.

Ledelse af resursepersoner og teamsamarbejde

”Styrkelse af en ny matematikforståelse”

På en lille skole er der en indsats i gang i forhold til at styrke ledelsen af resursepersonerne med udgangspunkt i at styrke en ny matematikforståelse blandt eleverne. Inden indsatsen blev påbegyndt, havde lederen en snak med matematikvejlederen om, hvad den nye matematikforståelse skal sikre. Det kom frem, at det var vigtigt at blive hjulpet til at fastholde fokus, da vejlederen godt vidste med sig selv, at han havde tendens til at blive grebet af mange forskellige ting. Mens skolelederen og konsulenten fra Absalon observerede vejlederens undervisning, gik det op for vejlederen, at han havde haft for stort et fokus på sin egen handlen i forhold til at være den, der ved, hvordan det skal gøres, frem for at guide og drøfte med læreren, hvad den nye matematikforståelse kræver af nye didaktiske tiltag. Så mesterlære-ordningen virkede ikke. Efterfølgende havde skolelederen mere fokus på at reflektere sammen med vejlederen om, hvordan han kunne støtte læreren i de nye didaktiske tiltag. Herunder var det gavnligt at reflektere over, hvorfor man gør, som gør, hvad ens handlinger bygger på, og hvilke konsekvenser det har for elevernes læring. Og når skolelederen er tydelig over for de andre lærere om, hvad det er for en opgave, resursepersonen har i samarbejdet med lærere, skærpes resursepersonens legitimitet yderligt.

Databaseret ledelse

Det faglige fokus på lassekonference

På en skole vil ledelsen styrke det faglige fokus, og her deltager konsulenten fra Absalon blandt andet i en klassekonference.

Under konferencen, som ledelsen står for, noterer konsulenten fra Absalon: dialog, tanker, stemning, overraskelser med videre.

Ledelsesteamet samles efterfølgende og knytter bemærkninger til Absalons noter fra klassekonferencen. Der er bemærkninger som: “Hvor lykkedes det? Hvor kan vi næste gang skrue lidt? Hvor kan vi mærke, vi har fat?” Det markeres med farve i noterne, hvor der er direkte faglig fokus, og hvor der er fokus på klassens trivsel, elevens trivsel, forældre og klasseledelse. Ud fra det bliver der talt om, hvordan de fælles kan have endnu mere fagligt fokus på næste klassekonference.

Der bliver også lavet en fælles evaluering i klasseteamet efter klassekonferencen. Også her reflekteres over, om det lykkedes at holde et fagligt fokus? Om det lykkedes resursepersonen at bidrage, som de gerne ville? Når vi kigger på noterne, giver det os et skærpet blik for, hvad processen på klassekonferencen har betydet for, at vi kan udvikle vores fælles arbejde med elevernes læring, så den ikke drukner i et presserende fokus på trivsel.

Læringssamtaler i samspil med data

På en anden skole holder ledelsen læringssamtaler med lærerne, der blandt andet tager afsæt i test og prøver på en måde, hvor der er fokus på elevernes progression og læringsudbytte, udvikling af det enkelte fag og faglig klasserumsledelse. Skolen har erfaret, at kvantitative data ikke kan stå alene. Derfor bliver de kvalificeret og suppleret af mangfoldige erfaringer fra undervisningen. Ledelsen udfordrer og reflekterer sammen med lærerne over vanlige praksisser, strukturer og kulturen med fokus på, hvad der opleves som meningsfuldt for lærerne, og de resultater, som de praksisser har affødt. Lærerne giver udtryk for, at arbejdet med data i samarbejde med lederne giver mulighed for at videndele og udvikle sig sammen fagligt. Det giver en oplevelse af, at man ikke står alene, og det muliggør også et mere systematisk arbejde og opfølgende progression med de enkelte elever. Datadrevet udvikling bygger på samarbejde og ledelse.

Differentieret faglig ledelse

På Observation af undervisningen

På en mindre skole sætter ledelsen sig selv i spil i forhold til at styrke lærernes refleksioner over egen undervisning ved blandt andet at observere undervisningen to gange om året. På forhånd har leder og lærer aftalt, hvad der særligt skal være opmærksomhed på i undervisningen. Efterfølgende afholder de en reflekterende feedback-samtale, hvor lederen bestræber sig på at understøtte lærerens refleksioner over den gennemførte undervisning. Lederne bedømmer ikke undervisningen, men fører gennem åbne og nysgerrige spørgsmål læreren igennem en refleksionsproces, hvor læreren også overvejer egne grundlæggende antagelser om undervisning, læring og børnesyn. Læreren får også overvejelser om, hvilke dele af undervisningen der eventuelt kan styrkes, når blikket er på alle eleverne i klassen.

Fokus på børnesyn frem for skyldnere

På en større skole er samtalerne blandt lærerne om deres undervisningsmiljø blevet så dramatiske, at der til hverdag er udviklet en tendens til at lede efter skyldnere. Det skygger for andre mere konstruktive samtaler om for eksempel børnenes motivation og faglighed. Her er der i forbindelse med projektet blevet sat gang i afklarende samtaler om skolens børnesyn og om, hvordan synet viser sig i skolens levede liv. Samtalerne sker med udgangspunkt i konkrete, oplevede cases fra skolens hverdag, som bliver igangsættere af refleksioner over, hvordan børnenes forskelligheder kan håndteres i dagligdagen. Arbejdet med børnesynet giver et fælles afsæt, hvor ledelsen, lærere og pædagoger trækker på deres erfaringer og tykner konkrete episoder og derved får øje på nye handlinger, hvor det lykkedes at forbedre børnenes læringsrum. I denne proces får ledelsen mere plads til at kaste lys på og konkret involvere sig i børnenes faglighed. Derudover giver samtalerne mulighed for, at børnenes oplevelser får mere vægt i tilrettelæggelsen af skolens hverdag.

Udvikling af praksisfaglighed

Et andet sted har ledelsen fokus på at udvikle praksisfagligheden i personalegruppen på en skole med en mangfoldig elevgruppe. Her sættes gang i en udviklingsproces over næste skoleår 2023/24, hvor personalet på tværs af faggrupper udvikler konkrete temabaserede lærings-/udviklingsforløb i forhold til elever med mange forskellige forudsætninger. Der er et særligt fokus på at bruge alle sanser i undervisningen, som betyder, at læringen kan foregå mange steder med mange forskellige tilgange. Det kommer til at betyde, at personalets kreative sider stimuleres, ligesom det har indvirkning på, at der arbejdes med deres egen fagidentitet, som kan komme til at styrke det gode samspil mellem forskellige faggrupper, for på den måde at fremme elevernes trivsel, dannelse og udvikling.

Artiklen er skrevet af: Lektor Mie Wulff Hemmingsen, lektor, ph.d. Tine Murphy, lektor, ph.d. Lonni Hall, lektor Maria Hamilton Brown, lektor Ove Christensen, mag.art. Heidi Graff, lektor, ph.d. Martin Gylling og lektor, ph.d. Dorethe Bjergkilde.