Gå til hovedindhold

Nye socialrådgivere skal støttes i mødet med virkeligheden

Mange socialrådgivere rammes af et praksis-chok, når de får deres første job. Men hvis det tages i opløbet, har kommunerne mange dyrebare ressourcer at hente

Nyuddannede socialrådgivere får alt for ofte en negativ overraskelse, når de begynder i deres første job.

”Selvom de er uddannede til borgerkontakt, er det noget helt andet ude i virkeligheden. De arbejder med de allermest udsatte borgere, og det betyder blandt andet, at de kan opleve situationer, hvor de ikke kan gøre som borgerne forventer, og det kan for eksempel betyde, at de bliver råbt ad,” fortæller Anne Rovsing, der er centerchef i Center for Socialt arbejde på Absalon.

Hun har selv arbejdet som socialrådgiver, ligesom hun som både konsulent og centerleder har besøgt mange kommuner og set hvordan deres socialrådgivere arbejder.

”Fra at være på skolebænken, sidder de nu i en samfundsmæssig vigtig funktion, hvor de har et enormt ansvar overfor de mennesker, de hver dag arbejder med,” siger Anne Rovsing.

”Mødet med virkeligheden er lidt af et praksis-chok for mange af de nyuddannede, for det kan godt sammenlignes med et håndværk, der skal læres,” fortæller Anne Rovsing.

Svært at fastholde medarbejdere

Konsekvensen af de nyansattes oplevelser er ofte, at det er svært at fastholde dem i jobbet, og at kommunerne derfor skal bruge alt for mange ressourcer på rekruttering og oplæring af medarbejdere, der hurtigt forsvinder fra jobbet igen.

”Man kan berettiget spørge, hvorfor vi ikke allerede forbereder dem på mødet med praksis, når de er under uddannelse, og det gør vi også så godt, vi kan. Men broen til virkeligheden ude i kommunerne er meget vanskelig at bygge, og der vil nok altid opstå et chok, når det ikke er en øvelse længere,” siger Anne Rovsing.

Hun fortæller, at en udfordring for eksempel også kan være at skulle være en del af en politisk styret organisation.

”Det er omkring 80 procent af socialrådgiverne, der arbejder i kommunerne, og der er desværre et meget stort flow af medarbejdere, der kommer ind og ud. Det betyder, at der opstår en stor skrøbelighed omkring arbejdet, for de nytilkomne skal hele tiden læres op,” forklarer Anne Rovsing og fortsætter:

”Det er stressende for medarbejderne, men det er også dyrt for kommunen, for de skal bruge mange ressourcer på rekruttering og modtagelse af nye medarbejdere.”

Kursus for nyansatte på børne- og familieområdet

Er du ny kommunal sagsbehandler på børne- og familieområdet? Har du lyst til at møde andre i samme situation og få skærpet din faglighed og dine praksisnære udfordringer?



Læs mere om kurset Ny sagsbehandler på det kommunale børne- og familieområde

Håndsrækning til kommunerne

Løsningen er at give de nyansatte socialrådgivere den rigtige støtte og vejledning, når de starter på det første job i kommunerne – og her taler forskningen sit tydelige sprog:

Hvis de ansatte får et velstruktureret introduktionsprogram, så er der 70 procent større sandsynlighed for, at de fortsat vil være på arbejdspladsen efter tre år.

”Det optimale ville være, hvis vi kunne have mesterlære af socialrådgivere, men når det nu ikke er muligt, så er et introduktionsprogram en stor håndsrækning til kommunerne for at løse udfordringen med de nye dimittender,” siger Anne Rovsing.

Sammen med sine kollegaer fra Absalon har hun derfor været rundt i kommunerne for at høre om, hvilke konkret udfordringer, de oplever, og hvordan der bedst muligt kan tages hånd om dem.

”Det vi skal give de nye socialrådgivere, findes i en skarp balancegang mellem det, de allerede har lært på grunduddannelsen, og så de helt praktiske udfordringer, som kommunerne oplever,” siger Anne Rovsing.

Hun forklarer, at det for eksempel kan handle om de vanskelige etiske dilemmaer, der opstår, når den nyuddannede skal navigere i lovgivningen, eller de dilemmaer, der kan opstå, når de sidder med en borger, som de dybest set slet ikke kan hjælpe.

”Et introprogram for de nyansatte skal derfor skabe et rum, hvor de kan dele den nye virkelighed, de står i, hvor de kan snakke teori ud fra deres nye udfordringer, og hvor de kan få nye perspektiver på, hvordan de kan arbejde indenfor de rammer, der er for socialrådgiverne i en myndighedsfunktion,” siger Anne Rovsing.

”Samtidig fokuserer programmet på en bestemt målgruppe, for eksempel børn og familie, så de også får noget ny viden og specialisering, som ikke er en del af grunduddannelsen.”

Tæt på praksis

Med Absalons introprogram får kommunerne altså en mulighed for at klæde de nye medarbejdere lidt ekstra på, så mødet med virkeligheden ikke slår så hårdt.

”Vi går ind og aflaster kommunerne i noget, de selv skulle bruge ressourcer på, og det er helt konkret med til at frigive nogle midler i kommunen, som dermed kan bruges på noget andet, og også gøre dem til nogle mere attraktive arbejdspladser,” siger Anne Rovsing.

Forløbet for medarbejderne er tilrettelagt, så det tager udgangspunkt i den enkelte socialrådgivers virkelighed i kommunerne, og den er derfor meget tæt på den praksis, der ellers kan skabe udfordringer.

”Det er bygget op omkring den virkelighed, de sidder med, så de kan tage direkte tilbage og anvende det i deres praksis,” fortæller Anne Rovsing og uddyber:

”Det er vigtigt at understrege, at det er helt OK for nyansatte at fejle, for det kan man lære rigtig meget af. Men på arbejdspladsen er det ikke så let at give sig selv lov til det som nyansat, for der vil man gerne vise alt det, man kan. På den måde skaber vi med kurset et tilbud om et rum, hvor man et kort øjeblik kan puste ud og tale med andre i samme situation om alt det nye, man oplever og skal forholde sig til som socialrådgiver.”