Gå til hovedindhold

Ordblindelærer i praksis

I Roskilde Kommune har som mål, at der skal være ordblindelærere på alle skoler. Men for at ordblindelærerne skal kunne bruge deres faglighed, kræver det, at rammerne er i orden, og at ledelsen er med hele vejen. Det viser de første erfaringer fra kommunen.

Ordblindelærerens-identitet-og-position-i-praksis

Ordblindelærerne er blevet en helt ny gruppe videnspersoner på skolerne i Roskilde Kommune. 

Sammen med Professionshøjskolen Absalon har kommunen uddannet 17 ordblindelærere, og i en udførlig handleplan for ordblindeområdet har de beskrevet en række konkrete funktioner, som ordblindelærerne skal varetage. Målet er blandt andet, at der skal være en ordblindelærer på hver skole, der skal fungere som skolens ressourceperson på ordblindeområdet.

Men hvordan ser arbejdet med de nye ordblindelærere ud i praksis, når man tager forvaltningsbrillerne på? Hvad er det egentlig, der kræves for at støtte ordblindelærere på skolerne efter endt uddannelse? 

Mette Eriksen er læsekonsulent i Roskilde Kommune, og hun har været med til at tilrettelægge uddannelsen for kommunens ordblindelærere.

Vi har stillet hende fem spørgsmål om kommunens arbejde med de nye ordblindelærere.

Spørgsmål 1:

Hvad har det givet ordblindelærerne og skolerne at have en handleplan som styreredskab?

”I Roskilde Kommune løser skolerne selv ordblindeopgaven, og derfor er det rigtig vigtigt, at der er en fælles retning for, hvordan opgaven løses. Og det synes jeg faktisk, at vi har fået med vores handleplan. Den sætter en retning, uden at det er en ensretning. Det handler ikke om, at vi alle sammen skal gøre det samme, men vi skal jo helst nå frem til det samme mål.”

Spørgsmål 2:

Hvilke greb har været nødvendige – fra forvaltningens side – for at håndtere de mange forskellige praksisser, som ordblindelærerne står i på de forskellige skoler? 

”Handleplanen er den, der danner rammen for de greb, vi sætter i værk sammen med skolerne. Derudover har vi også en kommunal testplan. Den rummer både den almene monitorering af alle elevers skriftsproglige udvikling, men den rummer også, at vi får udpeget og opsporet, hvad det er for nogle børn, der er i skriftsproglige vanskeligheder, og jeg oplever, at den her test blandt er et meget konkret arbejdsredskab for skolerne.”

Spørgsmål 3:

Har ordblindelærerne kunne finde deres faglige ståsted og identitet på skolerne efter endt uddannelse? 

”Her skal det med, at det altid afhænger af de vilkår, man står i på den enkelte skole. Men jeg kan fra forvaltningens side sige, at vi sammen med skolerne har prøvet at beskrive, hvad det er for nogle ansvarsområder og arbejdsområder, vi tænker, der skal løftes. Hvad er det for nogle opgaver, vi er fælles om og løse, og hvordan løser vi dem faktisk med hver vores fagligheder? Det er rigtig vigtigt. Det er meget afgørende, at man har en arbejdsbeskrivelse for, hvad det er, man skal løfte af opgaver på en skole, for at man kan lykkes.” 

Spørgsmål 4:

Har der været udfordringer i at finde fordelingen af arbejdsområder mellem læsevejledere og ordblindelærere?

”I Roskilde har det været sådan, ligesom i alle mulige andre kommuner, at læsevejlederne var den vidensperson, vi havde, og det vil sige, at det også var læsevejlederen, der faktisk løftede rigtig mange af ordblindelæreropgaverne.

Det har betydet, at vi er blevet nødt til at have et fælles fokus på fordelingen af arbejdsopgaver, og det er et arbejde, vi har sat i gang allerede under uddannelsen sammen med ordblindelærerne. Vi har haft nogle fællesmøder sammen med læsevejledere og ordblindelærerene og faktisk også vores dsa-vejledere, hvor vi sammen med dem har kigget på, hvilke opgaver har vi på skolen.

Men det handler også om den organisatoriske mulighed ude på skolerne, og at man har mulighed for at samarbejde. Og der har vi haft fokus på den faglige ledelse, for det er dem, der kan være med til at skabe fordelingen af arbejdsområdet mellem læsevejledere og ordblindelærere, men de kan også være med til at understøtte, at det faktisk kommer til at ske og fungere ude i praksis.” 

Spørgsmål 5:

Det står i handleplanen, at ordblindelærerne forventes at kunne koordinere skolens indsatser sammen med ledelsen. I hvor høj grad har du oplevet, at ordblindelærerne har kunne indgå i dette samarbejde – og er blevet inviteret ind i det? 

”Vi oplever, at der for ordblindelærerne har været et behov for at få defineret den nye opgave, de står i, sammen med deres ledelse.

De har brug for at få skabt et overblik over, hvad er det for nogle indsatser, der faktisk er på deres skole og på det område, de nu skal ind og være med til at løfte. Det har de haft brug for at have nogle møder på skolen omkring, sammen med deres ledelse.”

Bonus-spørgsmål:

Har du en sidste pointe til andre kommuner eller ordblindelærere?

”Jeg tror en god pointe er det her med, at man som forvaltning altid skal have ledelsen med, når man står over for nogle nye opgaver på en skole. På den måde er ledelsen også mere involverede efterfølgende, og det sikrer, at der bliver skabt rum for – og muligheder for – at man faktisk kan gå ud og løse opgaverne. 

Og så synes jeg også, at det er centralt, at man sikrer sig, at de videnspersoner, man får uddannet, at man får brugt dem rigtig, rigtig godt og hjulpet dem på vej, fordi de kommer også tit til at stå meget alene. Så det er noget med at sikre sig, at man har gode netværk, hvor man kan vidensdele og sparre med hinanden.”