På skolelederuddannelsen finder Helle løsninger på folkeskolens udfordringer

Det er blevet for meget for en af dansklærerne på Rynkevangskolen. Han har banket på døren, hvor der står ”afdelingsleder” og sidder nu med en kop kaffe overfor Helle Susanne Hansen og puster ud. 

Tidligere på dagen har dansklæreren haft en ubehagelig oplevelse i klasseværelset. En episode med en elev, som han simpelthen ikke kan få inkluderet i undervisningen, udviklede sig og endte med, at eleven blev grov i munden og til sidst forlod lokalet i afmagt. 

Situationen er et tænkt eksempel, men for Helle Susanne Hansen er den meget genkendeligt. 

”Jeg har ofte siddet overfor en frustreret lærer, der føler, at inklusionen er udfordrende. Alle lærere vil have, at deres elever lykkedes, og når de ikke sker, kan det virkelig presse den enkelte lærer,” fortæller Helle Susanne Hansen, der selv var lærer i 15 år, før hun for tre år siden blev leder.

Lederuddannelse giver et konkret sprog

Siden januar har Helle Susanne Hansen gået på Diplomuddannelse i Skoleledelse på Absalon, og her fik hun allerede på første modul et konkret sprog for de forskellige opgaver og typer af belastninger, hun møder i folkeskolen: 

”I stedet for at vi alle sammen løber rundt og siger, ’Åh jeg er så stresset!’, har jeg nu en hel række af begreber. I det tænkte eksempel kan jeg måske se, at min medarbejder har ’moralsk stress,’ og herved pejle mig ind på kernen i det, der slider på læreren,” fortæller Helle Susanne Hansen. 

Strategi for at hjælpe lærer og elev 

Når belastningen er identificeret, står strategien mere tydeligt frem for Helle Susanne Hansens indre blik. Nu ved hun, at hun først skal lytte til medarbejderen. Han skal have ”luftet ud”, før de kan komme videre: 

”Det er rigtig givtigt at medarbejdere føler sig set og hørt og anerkendt for, at det er en svær eller kompleks opgave, han står overfor. Når han kan mærke, at jeg som leder forstår ham, vil han gerne finde løsningen sammen med mig,” fortæller afdelingslederen. 

Når medarbejderen føler sig anerkendt kan sparringen begynde. Her taler de helt konkret om de indsatser overfor eleven, som allerede er afprøvet og om nye, som de gerne vil afprøve. De overvejer også hjælp fra eksterne eksperter, og så skal hele lærerteamet på banen: 

”Der er ikke nogen, der skal sidde med opgaven helt alene. Derfor vil jeg selvfølgelig bringe hele teamet i spil. Er der nogen ting, der fungerer godt i fysik, som vi kan overføre til dansk? På den måde prøver vi at kigge hele vejen rundt om barnet,” siger Helle Susanne Hansen.

Lektor og ph.d. Lonni Hall, der underviser på uddannelsen, tilføjer at man gennem hele forløbet arbejder med at styrke skolelederens evne til at understøtte skolens lærerteams: 

”Alle der har været i teams, ved, at det kan være svært, fordi man både har en faglig opgave og en social opgave med hinanden. Der er dobbelt op på udfordringer, men også på mulige løsninger,” siger hun. 
 

Fællesskabet på uddannelsen

Et konkret sprog, begreber, teorier og strategier med teams har allerede hjulpet Helle Susanne Hansen til at bliver mere ”grounded” i sin faglige identitet som leder. 

Men en anden og helt afgørende komponent for afdelingslederen er det faglige fællesskab, som er opstået mellem de studerende på diplomuddannelsen:

”På den her uddannelse, kan jeg spejle mig i de andre skoleledere, og høre at vi ikke er så meget anderledes på Rynkevangskolen. Vi bokser med de samme problematikker som alle andre, og det er interessant, for så kan jeg lære noget af mine medstuderende, som jeg kan føre ind i vores egen praksis,” forklarer Helle Susanne Hansen. 

Hun er specielt interesseret i, hvordan de andre ledere går til de svære samtaler med ansatte, og hvordan de håndterer inklusionsopgaven.
 

Uddannelsen skaber et fortroligt rum

Lonni Hall, der udover at undervise på uddannelsen også har designet den, er helt bevidst om, hvor afgørende det faglige fællesskab er for de ledelsesstuderende:

”Der er simpelthen en længsel efter at kunne tale om sin ledelse fri af det rum, man ellers går rundt i til daglig. Som leder skal man hele tiden handle, men på uddannelsen kommer man ind i et fortroligt rum, hvor man kan have samtaler og reflektere over, hvad det egentlig er, der er rigtigt svært ude på skolerne,” fortæller hun. 

Lonni Hall understreger at Absalon er den eneste professionshøjskole, som udbyder skolelederuddannelsen som en sammenhængende uddannelse. Det betyder ifølge lektoren, at de studerende får et unikt og vedvarende fællesskab, hvor de kan dele oplevelser og udfordringer fra deres arbejde på skolerne både under og efter uddannelsen er afsluttet.