Trine Nebel: Hvad siger Kongen egentlig i sin tale og med sit valgsprog?

Lad os starte med det sidste - Kong Frederik den 10.’s valgsprog: “Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark”.

Sådan lød det fra balkonen på Christiansborg Slotsplads - eller fra ‘oppe fra altanen’, som en 6-årig undersåt mente det var. Og lad os gøre holdt allerede her. Den lille royale mini havde nemlig fat i noget. Hvad vi så, hvad vi hørte, og hvad det gjorde ved os, ligger nemlig i os selv. Kommentatorerne var også i tvivl. Hvilken endelse blev der brugt i valgsprogenes ord? Var det med komma eller ‘og’? Og gør det nogen forskel? Ja, det gør!

Kigger vi først på ordet forbundne, er der tale om en flertalsform - som i karrene er forbundne. Ordet forpligtet bruges typisk som en entalsform - som i majestæten er forpligtet. Vi kan dog være ganske sikre på, at der absolut intet tilfældigt er i Kong Frederiks formentlig ganske velovervejede valgsprog, der skal læses i absolut sammenhæng med den korte tale forinden.

Lad mig uddybe. Men inden da: Stop et øjeblik. Se for dit indre blik, hvordan den gængse karakteristik af kronprinsen har lydt baseret på hans levede liv indtil tronskiftet søndag den 14. januar. Det vender vi nemlig tilbage til.

Først substansen. Da Kong Frederik den 10. udråbte sit valgsprog - Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark - havde han talt om den opgave, der lå foran ham. Han havde sagt, at det var et ansvar, han ville tage på sig med respekt, stolthed og glæde, at det var en gerning, han ville gøre sig umage med at bære ved hjælp af den tillid, han vil møde. Kong Frederik lagde ikke skjul på, at han får brug for al den støtte, han kan få, fra både Dronning Mary, resten af familien, fra os andre - og det, som er større end os. Endelig lod den nye konge sit folk vide, at han går fremtiden i møde med visheden om, at han ikke står alene.

Angivet ovenfor i kursiv kan vi altså uddrage de eksakte nøgleord, som Frederik vil regere landet med, og som populært sagt kan ‘koges sammen’ til dét meget bevidste valgsprog, der skal følge ham gennem hele hans regeringsperiode. 

Vi kan ikke med sikkerhed vide, hvad Kong Frederik mener med ‘det, der er større end os’. Måske betyder det ‘bare’ fællesskabet Danmark bestående af samfundet som sådan (husk på, at Dronning Margrethe i nytårstalen sluttede med: “Gud bevare Danmark. Gud bevare jer allesammen), men jeg hælder nu mest til, at det har en spirituel betydning, al den stund, at ‘gud’ var udeladt af både talen og valgsproget.

Hvis jeg har ret i, at ‘det, der er større end os’ betyder noget spirituelt, i bredest mulig forstand (læs: alle trosretninger, bekendelsesformer eller livsfilosofier), inviterer den nye konge simpelthen ALLE danske statsborgere, uanset oprindelse, farve eller alder, med ind i sit rige. Det er ikke nødvendigt at abonnere på kristendommen for at være inkluderet.

Med valgsproget sender Frederik den 10. også et meget tydeligt signal til sit folk om den identitet, han gerne vil kendes på. Han ønsker, at vi - ham og os - skal være forbundne. Og at han, som konge, lader os vide, at han forpligter sig over for kongeriget. Men hvad betyder det at være forbundne og at være forpligtet?

Graver vi os ned i ODS, som Ordbog over det Danske Sprog er en forkortelse for, kan vi læse os frem til, at det ‘forbundne’ sprogligt læner sig betydningsmæssigt op ad ord som at knytte an, være menneskekærlig, kærlighedsfuld, social, varm og følsom. Ordet ejegod nævnes også i forbindelse med det forbundne. At være ejegod vil sige, at man er overordentlig god af karakter. I omegnen af det forbundne finder vi på ordnet.dk det gamle danske ord huldsalig. Huldsalig kan betyde et mildt, venligt og indtagende væsen - ikke langt fra at være hengiven, som igen betyder, at man er trofast, pålidelig, solidarisk og tjenstvillig, altså parat til at udføre et arbejde. Alle disse medbetydninger, og ord der relaterer sig til hinanden, kan vi altså lægge ind under det første paraply-ord forbundne i kongens valgsprog.

Efter valgsprogets første komma lød ordet forpligtet. Kigger vi nærmere på dét ord, kan vi læse, at det er afledt af ordet pligt; at være pligtig. Også her hjælper ordbøgerne os med at folde paraply-ordet forpligtet endnu mere ud. At være pligtig betyder nemlig, at man i en uskreven eller moralsk forstand gør sig bundet af enten lov, regler eller løfter. At ‘gøre sig bundet’ betyder dermed, at man vil handle - og at ens handlinger har et iboende løfte. Med andre ord siger den nye konge til os: “I kan regne med mig, ligesom jeg vil regne med jer. Overfor dette løfte er jeg forpligtet som jeres konge.”

Og nu tilbage til din egen fornemmelse for Frederik den 10.’s væsen. Måske har du allerede tænkt, at den egentlig flugter udmærket med nøgleordene fra talen og især med de indbyrdes beslægtede ord ‘under’ paraply-ordene: Forbundne, forpligtet. Jeg vil i alle tilfælde gerne lægge mit penalhus på blokken (at ‘lægge hovedet på blokken’ er både for dramatisk og gammeldags) i forhold til, at det er et længere nørderi ala det, vi lige har været igennem, der er gået forud for det på ingen måder tilfældige valgsprog: Forbundne, forpligtet for Kongeriget Danmark.

Endelig er valgsproget også et såkaldt trikolon. En retorisk figur, der også kaldes for en tretrinsraket, hvor man med gentagelser forsøger at sætte lidt rytme til sit budskab. I Kong Frederik den 10.’s tilfælde endda med et bogstavrim i form af tre f'er: Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark.

Nu glemmer vi det aldrig. Ligesom vi aldrig glemmer, hvor vi var under tronskiftet den 14. januar 2024, da Kong Frederik den 10. blev udråbt som konge fra balkonen på Christiansborg Slot. I bedste fald er vi også blevet lidt klogere på, hvorfor kongens første tale faktisk kommer os alle sammen ved. Mere end vi måske lige anede i talesituationen.