Gå til hovedindhold

Trivsel er ikke en konstant tilstand

Over 500 sygeplejerskestuderende var samlet til inspirationsdag i Ringsted Kongrescenter, hvor sundhed og trivsel var dagens tema.

Sygeplejekonference

Over 500 sygeplejerskestuderende var samlet til inspirationsdag i Ringsted Kongrescenter.

Sundhed og trivsel var på programmet, da over 500 sygeplejerskestuderende tirsdag mødtes i Ringsted Kongrescenter til en faglig inspirationsdag. Dagen var de studerendes, og bød på spændende foredrag med Chris MacDonald, fremtidsforsker Marianne Levinsen, psykiater Henrik Day Poulsen – og musikalske indslag og samvær på tværs af lokationer, inden komiker Ruben Søltoft rundede dagen af med højlydte grin.



Den store sal i Ringsted Kongrescenter var fuld af spændte sygeplejerskestuderende, hvor alle semestre og alle sygeplejesker-lokationer i Absalon var repræsenteret.



”Vi kan være på tvær af lokationer – og være sammen på en anden måde, end vi plejer i dag. Jeg håber, at dagen er fuld af inspiration, som vi alle kan tage med hjem til undervisningen og tale mere om. Og bruge i vores hverdag", sagde Centerchef Mia Fatum kort inden, hun gik på scenen med direktør Daniel Bojsen for at byde alle velkommen.

”Vi kan være på tvær af lokationer – og være sammen på en anden måde, end vi plejer i dag. Jeg håber, at dagen er fuld af inspiration, som vi alle kan tage med hjem til undervisningen og tale mere om. Og bruge i vores hverdag".
Mia Fatum
Centerchef for sygepleje i Absalon
Chris Mcdonald

Chris MacDonald holdt et oplæg om sundhed og trivsel.

”Der er fem ting, der er helt afgørende for en fuldkommen følelse af trivsel – og dermed også præstation. Men trivsel er ikke en konstant tilstand – det er tilstand, vi får lov at være i en gang i mellem. Og det er helt ok".
Chris MacDonald

”MOO” – den vigtigste kilde til tryghed



Der var ikke et øjeblik, hvor Chris MacDonald tillod at publikums tanker stille gled hen på arbejde, vasketøjsbunker eller dagens to-do-liste. Han tryllebandt publikum og havde alles fulde opmærksom under hele foredraget, mens han med sin sædvanlige humoristiske tilgang fløj fra side til side på scenen mellem flip-overs, tegninger og uforglemmelige udsagn. Chris MacDonald er cand. Scient i Humanfysiologi – og derudover en inspirerende og humoristisk formidler, dagens foredrag var om sundhed og trivsel i bredt perspektiv.

”Der er fem ting, der er helt afgørende for en fuldkommen følelse af trivsel – og dermed også præstation. Men trivsel er ikke en konstant tilstand – det er tilstand, vi får lov at være i en gang i mellem. Og det er helt ok,” sagde Chris MacDonald.

Trivsel består af overskud, tryghed, gå-på-mod, handlekraft og mening. Men ifølge Chris MacDonald er to ting ikke til forhandling i forhold til trivsel og præstation; en følelse af mening og tryghed. Og her er MOO en essentiel kilde til tryghed: Mennesker Omkring Os.



”Menneskets niche er andre mennesker. Vi har behov for at føle os forbundet til andre mennesker i en positiv relation, hvor vi føler os hørt, anerkendt og forstået. Det er helt afgørende for vores trivsel. Vi har brug for gode mennesker, gode kollegaer, for at føle os trygge på arbejdsmarkedet og for at trives."



”Står du over for en bakke alene vil bakken synes meget større end den er. Har du derimod én ved din side, synes den bakke meget mindre – og overkommelig,” forklarede han, da han talte blandt andet talte om vigtigheden af gode kollegaer på arbejdsmarkedet, når de kommende sygeplejerskestuderende snart står i en travl hverdag".

”Det var virkelig spændende foredrag. Og jeg blev især inspireret af Chris MacDonald, og hans udsagn om ”MOO”. Vi har brug for gode mennesker, kollegaer, omkring til at give os tillid, opbakning og omsorg for at præstere”.
Yaowapa Tongpramool-Mortensen
Sygeplejestuderende Næstved

En dag for de studerende

Inspirationsdagen er finansieret af overskydende trivselsmidler fra corona-tiden og var udelukkende for sygeplejerskestuderende fra Absalon.  Og dagen, der var dedikeret til sundhed og trivsel, gav både inspiration og stof til eftertanke hos de studerende.



”Det var virkelig spændende foredrag. Og jeg blev især inspireret af Chris MacDonald, og hans udsagn om ”MOO”. Vi har brug for gode mennesker, kollegaer, omkring til at give os tillid, opbakning og omsorg for at præstere,” sagde Yaowapa Tongpramool-Mortensen, der læser til sygeplejerske på fjerde semester i Næstved.



Emma Hansen, der læser til sygeplejerske sammen med Yaowapa fortsatte:

”Han (Chris MacDonald) gav virkelig et andet perspektiv på det at være sygeplejerske. Ikke kun på det vi gør, men dem vi er. Vi har et ansvar for at passe på hinanden”.



Marianne Levinsen, fremtidsforsker talte om fremtidens arbejdsmarked og de unge i sundhedsvæsenet, hvor hun blandt andet så tilbage på de tidligere ungdomsårgange og kastede et blik på de faldende ungdomsårgange, som vi står over for. ”I er det pure guld,” sagde hun direkte til alle de sygeplejerskestuderende, der var til stede, der også fik et stort tak fra Chris MacDonald, inden han forlod scenen.

”Tak for at gå ind i det her fag. Der er brug for jer. Det kan være utaknemmeligt. Men I skal vide, at I på et tidspunkt kommer til at være det vigtigste menneske, for dem, der har bare ét ønske tilbage – at blive raske.”