Virkeligheden skal ind i undervisningen

Det har alt for længe handlet om det boglige i folkeskolen, men nu skal der fokus på det praktiske. Praksisfaglighed kaldes det.

Formålet er blandt andet at motivere flere elever til at tage en erhvervsuddannelse, når de afslutter niende klasse.

”Praksisfaglighed handler kort sagt om at lave en undervisning, der er mere virkelighedsnær,” siger Malis Ravn, der er lektor på læreruddannelsen på Absalon. Hun er netop begyndt på en ph.d., hvor hun i de næste tre år skal forske i praksisfaglighed.

”Det skal understøtte elevernes læring gennem mere varierende undervisning, men også åbne deres øjne for hverdagen uden for skolen. Det kan f.eks. være med til at øge elevernes kendskab til forskellige typer af uddannelser, job og erhverv, som de måske engang kunne blive nysgerrige på, når de når dertil.”

Væk med stillesiddende undervisning

Den praksisfaglige undervisning er blandt andet kommet i fokus, fordi skolen er blevet mere og mere boglig, og fordi der er meget stillesiddende undervisning, som langt fra motiverer alle elever.

En ny undersøgelse fra EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, viser for eksempel, at langt det meste af undervisningen i udskolingen er stillesiddende med aktiviteter som læreroplæg og opgaver fra for eksempel læringsplatforme eller kopiark.

”Faktisk udgør den praktiske opgaveløsning kun 25 procent af undervisningen,” siger Malis Ravn.

”Vi ved, at lærerne rigtig gerne vil gøre det på en anden måde, og vi kan også mærke, at det motiverer eleverne. Så der er en stor interesse for det.”

Det fælles sprog

Men selvom viljen er der, er der alligevel nogle forhindringer, der kan gøre det svært at komme i gang med den praksisfaglige undervisning.

”Dels handler det om, at man som skole, kommune eller lærerteam skal have et fælles sprog for, hvad den her praksisfaglighed kan være. Og måske også noget inspiration til, at det kan lade sig gøre,” forklarer Malis Ravn og fortsætter:

”For eksempel skal der være tilgængelige materialer til undervisningen. Det skal ikke være den enkelte lærer, der i sin fritid skal låne en trailer og køre rundt efter det, der skal bruges. Og der må man som skole steppe op og se på, hvordan vi kan gøre det.”

Og så handler det også om, at man som lærer tør at lave mere praktisk undervisning.

”I nogle af de undersøgelser, der er blevet lavet, peger lærere på, at det kan være en udfordring at lave praksisfaglige undervisningsaktiviteter i klasser, hvor der er elever med udfordringer eller mange elever med udfordringer,” siger Malis Ravn.

Hvordan lærer man bedst?

Ifølge Malis Ravn vil alle elever få noget ud af et større fokus på det praktiske. Også de mere boglige elever.

”Det handler om, hvordan man lærer bedst. Hvis der er mange, der ikke længere tror på, at læring er sådan en kognitiv proces, hvor læreren snakker, eller hvor eleven skal læse et eller andet, der bliver hældt på fra oven, jamen, hvordan er det så, vi lærer?” spørger Malis Ravn.

”Der er jo nok mange måder at lære på, og eleverne er meget forskellige. Så det kan også være, at den meget boglige elev har gavn af at have nogle mere kropslige læreprocesser, selvom han kommer til at blive boglig.”

Og så har Malis Ravn et sidste godt råd til de lærere, der gerne vil arbejde mere praksisfagligt.

”Som lærer kan man jo starte med sit eget fag og prøve at lave et praksisfagligt forløb i det næste halve år. Man kan ryste posen, tale med kollegaerne og sparre. Så har man et nyt praksisfagligt undervisningsforløb inden jul.”