Samarbejde skal fodres med positive følelser

Det er to forskellige udgangspunkter, der møder hinanden, når fagprofessionelle og pårørende skal samarbejde om et barn, en ung eller en borger på for eksempel en døgninstitution:

De pårørende kommer som følelsesmæssigt engagerede, mens de fagprofessionelle repræsenterer systemet og umiddelbart navigerer ud fra regler og pædagogik – og det kan potentielt skabe konflikter.

Karen Egelund underviser på pædagoguddannelsen på Absalon, og i 2019-20 var hun en del af et projekt i samarbejde med Autisme Center Vestsjælland, Socialpædagogernes Landsforbund og den digitale læringsplatform MOCH. Projektet handlede netop om samarbejdet mellem pårørende og fagprofessionelle, hvilke dilemmaer og udfordringer, der er, og hvordan det gode pårørendesamarbejde kan hjælpes på vej. 

Her er tre af hendes pointer fra podcasten:

1. Hvilke dilemmaer er der i pårørendesamarbejder?

Samarbejdet mellem de pårørende og de fagprofessionelle rummer potentielt en meget stærk og tillidsfuld og udviklingsstøttende relation, når det lykkes.

Men de fagprofessionelle og de pårørende møder hinanden i systemet med to vidt forskellige udgangspunkter og roller, og her opstår der dilemmaer, der kan være en stor udfordring for samarbejdet.

For eksempel kan der i mødet opstå misforståelser, og de pårørende kan opleve det som svigt, og det kan skabe mistillid.

Derfor skal både de pårørende og de fagprofessionelle forberedes på en særlig måde, så samarbejdet kan komme op at stå.

2. Hvad skal der være fokus på i pårørendesamarbejdet?

Projektet viser, at for både de pårørende og de fagprofessionelle er det vigtigt med tillid, og tilliden er tæt forbundet med ansvar.

De pårørende drømmer især om, at de fagprofessionelle vil tage ansvar, så de trygt kan overdrage deres børn til dem. Ofte er de en i rækken af mange fagprofessionelle, som de pårørende møder, og derfor kan der være mistillid fra deres side.

De fagprofessionelle ønsker ikke mindst, at det er ok at begå fejl, og at der stadig er tillid til hinanden, selvom ikke alt lykkes. 

3. Hvordan kan samarbejdet udvikles?

Det var meget tydeligt i projektet, at selve relationen mellem de pårørende og de fagprofessionelle generelt har et behov for at blive styrket. I mange samarbejder er relationen meget sårbar. Det kan ende ud i misforståelser, manglende respekt for hinanden, og kommunikation der bliver fastlåst.

Løsningen kan lyde banal, men hvis samarbejdet skal styrkes, så er det vigtigt at fodre samarbejdsrelationen med positive følelser – og det var noget de fagprofessionelle i projektet i høj grad tog til sig.

Med få greb, for eksempel positive fortællinger, kunne de styrke relationen til de pårørende. Og når samarbejdsrelationen bliver styrket, så kan den tåle mere. Den bliver stærkere, og den kan tåle en misforståelse og øger overbærenhed.

Samtidig er det vigtigt for samarbejdsrelationen, at både de pårørende og de fagprofessionelle lytter til hinanden, tager ansvar, og at de er villige til at udvikle sig.