Skræddersyet forløb gav Udviklingscenter Greves Ungeafdeling et fælles sprog

I Greve Kommune havde de et ønske om at sende deres medarbejdere i ungeenheden på efteruddannelse. De sammensat af forskellige teams med forskellige forforståelser og fagligheder, og de ønskede at skabe et fælles sprog og en fælles faglighed for deres kollegaer, som de kunne arbejde sammen om fremadrettet. Derfor kontaktede Niels Busk, der er leder af ungeafdelingen i Greve Kommune Absalon, der nedsatte en arbejdsgruppe og gik i dialog om, hvordan et forløb kunne skrues sammen.

”Vi ville gerne have fokus på, hvordan vi bedst kan arbejde sammen, og blive klogere på, hvad vi gør i praksis. Hvad er det for en sammenhæng, vi ser tingene i, hvilke diskurser har vi? Så vi alle er enige om, hvad vi gør, og hvorfor.” siger Niels Busk og fortsætter.

”Vi undersøgte mulighederne for uddannelse, men de moduler der allerede lå, passede kun på os på nogle måder. Vi ville gerne effektivisere, så vi sprang det over, der lå ud over os.”

Bedre kollegaskab og en mere målrettet indsats

En anden ting, der var vigtig for Udviklingscenter Greve var at sende alle medarbejderne afsted samtidig, frem for at sprede det ud over flere år. Derved sikrede de også, at deres medarbejderne kom på hold med deres kollegaer, og havde derfor bedre mulighed for løbende at sparre med hinanden om det, de lærte på kurset og om de udfordringer, der kan opstå i hverdagen.

”Det har allerede givet rigtig meget allerede for det kollegiale. Jeg oplever, der er en bedre kontakt mellem medarbejderne, og der er en bedre fællesskabsfølelse. Folk begynder at referere til de samme ting, og har et bedre blik for, hvad de andre enheder arbejder med.” siger Kari Ejlerskov, der er socialpædagog i De Unges Hus.

Hendes kollega Carina Cronqvist, der sidder som socialpædagog i Hyblerne/ Turbo Udgående supplerer:

”Jeg er en del af et team, der er blevet sammenlagt, og inden uddannelsen var vores forståelse for vores måder at arbejde på, blevet lidt diffus. Vi kom nogle gange til at finde fejl i de andres arbejdsmåder, frem for samarbejdsflader. Der kom to meget forskellige kulturer, der skulle finde et fælles sprog. Det blev meget svært.” siger hun og fortsætter:

”Jeg oplevede en forandring efter, vi startede på det fælles forløb. Det har gjort det meget nemmere at tale om, og kunne referere til bestemte metoder og at kunne være nysgerrig på hinandens måder at arbejde på. Jo mere kendskab og accept der er af hinandens arbejde, jo større sandsynlighed er der for, at vi får lavet en bedre indsats – og det derfor vil komme de unge og familierne til gode. Og det er jo i sidste ende, det vi arbejder for.”

Absalon som sparringspartner

I processen med at skabe et skræddersyet forløb, er Niels Busk ikke i tvivl om, at det har været vigtigt med et godt samarbejde mellem Greve Kommune og Absalon.

”Vi nedsatte en arbejdsgruppe, hvor vi fra Greve kunne komme med vores ønsker og behov for uddannelsen, og hvor Absalon så har kunne kvalificere disse” siger han og fortsætter:

”Absalon kender jo til de nye teorier og det sociale område generelt. Det gjorde, at vi fik nye perspektiver på det sociale område, så vi får hevet det vi gør i forvejen op og kan se det i en anden sammenhæng.”

Kari Ejlerskov supplerer: ”En ting var, hvad vi gerne ville i kommunen, men en anden ting var, hvordan vi overholder de kompetencemål, der er for uddannelsen? Absalon har et overblik over de rammer, der er, som ville være svært for os at vide.” siger hun og bliver bakket op af Carina Cronqvist:

”Absalon har arbejdet meget inddragende, og har spurgt meget ind til, hvad vi tænker, vi skal have ud af forløbet. Vi har været bevidste om, at vi gerne ville inspireres, og have kendskab til nyeste forskning, for der er mange af os, hvor det er længe siden, vi har været på efteruddannelse. Der har været en fleksibilitet, og en forståelse for, at det har været et forløb, der har kørt sideløbende med vores arbejde.”