Om uddannelsen
Uddannelsen til diplomingeniør i bioteknologi kombinerer biologi, kemi og ingeniørvidenskab
På uddannelsen til diplomingeniør i bioteknologi lærer du om de bioteknologiske processer, der foregår ved produktionen af medicin, fødevarer og på miljøområdet.
Du får forståelse for ingeniørprofessionen og de metoder, der anvendes i den industrielle produktion på det bioteknologiske område.
Du lærer også om den teknologi, der bruges, og får en grundig ingeniørfaglig og teknisk viden om drift og produktion i forbindelse med anlæg, der bygger på bioprocesser.
Uddannelsens opbygning
På uddannelsen vil du lære om det bioteknologiske område, fx hvordan celler anvendes som små fabrikker i produktion af medicin og fødevarer, eller ved rensning af spildevand eller i bioprocesanlæg, der omdanner affald til energi.
Du får kendskab til teorierne inden for bioteknologien og arbejder med discipliner som fx:
- Almen, organisk og analytisk kemi
- Biokemi, molekylærbiologi og enzymteknologi
- Mikrobiologi og fermentering
- Matematik og statistik
- Teknisk kemi og kemiske enhedsoperationer.
I næsten alle kurser vil der været inkluderet laboratorie- og/eller projektarbejde, og undervisningen suppleres med selvstudie i pensum, hvor undervisningsmaterialerne primært er på engelsk.
Bioteknologiske virksomheder er med hele vejen
Uddannelsen bygger på et tæt samarbejde med lokale biotekvirksomheder, og du vil under hele uddannelsen arbejde med autentiske problemstillinger fra virksomhedernes produktionsmiljø, komme på virksomhedsbesøg og ikke mindst møde biotekvirksomhederne under dit praktikophold.
I det sidste halvandet år af uddannelsen er der praktik, valgfag og bachelorforløb med mulighed for skræddersyede forløb sammen med virksomheder i og omkring Kalundborg.
Fordyb dig gennem valgfag
Valgfag er din mulighed for at fordybe dig ekstra i dine særlige interesser, og det kan fx være inden for emner som:
- Mathematics 2
- Reactor Technology
- Biorefinery Technology
- Molecular biology 2
- Medicinal Chemistry
- Production and business management
- Project management
Kursusbeskrivelser
Fermenteringsplatform i laboratoriet på vores nye campus i Kalundborg