Dispensation fra 6-årsreglen
Hvornår er det relevant at ansøge om dispensation?
En akademi- eller diplomuddannelse skal som udgangspunkt afsluttes inden 6 år efter den er påbegyndt. Dette er hensigtsmæssigt i forhold til at skabe sammenhæng i den studerendes undervisningsforløb og i forhold til, at den viden og studieordning, der arbejdes ud fra, løbende forandres og revideres.
Der kan ansøges om dispensation for 6 års reglen hvis du pga. særlige omstændigheder ikke har kunnet færdiggøre din uddannelse indenfor 6 år. Dette er at forstå som forhold, du ikke selv har haft indflydelse på. Eksempelvis sygdom eller ulykke hos dig selv eller nærmeste pårørende.
Bemærk
For at opnå dispensation gælder følgende for begge uddannelser:
- At der kun dispenseres, såfremt dele af den pågældende uddannelse er taget hos Professionshøjskolen Absalon.
- At afgangsprojektet tages hos Professionshøjskolen Absalon.
Ansøg om dispensation for 6 års reglen her (Kræver login med MitID)
Har du spørgsmål til dispensationsansøgningen, kan du kontakte studie- og karrierevejleder i Absalons efteruddannelser på evu-vejledning@pha.dk