Fælles sprog sætter fokus på negativ social kontrol

Sidste år etablerede Odense Kommune en ny enhed, der skal sætte fokus på, hvordan kommunen kan arbejde med negativ social kontrol.

”Vi har kigget intenst på, hvilken viden vi har på området, hvad vi allerede gør her i kommunen – og hvad vi kan gøre fremadrettet for at styrke det her arbejde,” fortæller Maja Viola Buskbjerg, der er faglig koordinator i Odense Kommune og arbejder i den nye enhed.

”Formålet er, at vi skal koordinere kommunens nye styrkede indsats mod negativ social kontrol, og det er et arbejde, der dækker hele kommunen. Det er både på børne- og ungeområdet, men det er også på voksenområdet, hvor vi har et særligt fokus på etniske minoritetskvinder i forhold til beskæftigelse og uddannelse,” siger Maja Viola Buskbjerg og fortæller, at arbejdet helt grundlæggende handler om at skabe lige muligheder og rettigheder for alle kommunens borgere.

”Det går jo ikke, at vi har en by, hvor der er børn, unge og voksne, der ikke har de frihedsrettigheder, som man bør have i et samfund som Danmark.”

Registrerer kontrollen

En af udfordringerne med arbejdet i den nye enhed er, ifølge Maja Viola Buskbjerg, at de faktisk ikke kender omfanget af negativ social kontrol i kommunen.

”Man har på forskellig vis arbejdet med negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter i kommunen i mange år. Men vi har ikke en praksis for at registrere negativ social kontrol. Så det er på den måde nyt at sætte fokus på det som et fagligt område, og det er en af de ting, vi gerne vil udvikle i den her indsats,” siger Maja Viola Buskbjerg.

Derfor er Odense Kommune også i gang med at udvikle et registrerings-setup af negativ social kontrol, så de kan blive bedre til at målrette kommunens kræfter der, hvor problemerne egentlig er.

”Men det er et meget komplekst felt, og hvis du skal registrere en udfordring eller et problem, så skal du også vide, hvordan du afgrænser den problematik. Hvornår er det for eksempel, vi har med negativ social kontrol at gøre, og hvornår er det, vi har med psykisk vold at gøre? Hvornår har vi med en streng opdragelse at gøre, og hvornår har vi med problematisk negativ social kontrol at gøre?”

Mangler viden

Thulani Lindberg er læringskonsulent ved Børne- og Undervisningsministeriet, og ifølge ham er der endnu ikke så meget viden om den negative sociale kontrol, at man faktisk ved, hvilke indsatser, der virker.

”Vi har en masse forskning, men om de indsatser, vi sætter i gang, reelt har en effekt, det ved vi faktisk ikke,” siger han.

”Men når jeg siger det, så betyder det ikke, at vi ikke skal gøre noget ved det. Vi har nogle kvalificerede bud, baseret på undersøgelser og forskning, og vi kan bruge de redskaber og metoder, der er tilgængelige,” siger Thulani Lindberg og understreger at arbejdet, de laver i Odense Kommune, er noget andre kommuner sagtens kan lade sig inspirere af.

Nye briller

Ifølge Maja Viola Buskbjerg handler den nye indsats i Odense Kommune blandt andet om at koordinere indsatserne, så den faglige viden, der allerede findes ude i kommunen, kommer i spil – og at det samtidig bliver til en samlet opgave for alle i Odense Kommune, der møder borgere.

”Det er ikke sådan, at vi opfinder en hel ny tilgang, men det er ligesom et nyt par briller, vi tager på. I kommunen har vi en masse ressourcer og erfaringer med at arbejde med nogle af de her problematikker, og det vil vi gerne arbejde med mere systematisk, mere struktureret, end vi har gjort før.”

Maja Viola Buskbjerg tilføjer, at kommunen blandt andet har oprettet en arbejdsgruppe, hvor de har inviteret lærere og pædagoger med, som arbejder på skoler, hvor der er en høj andel af elever med anden etnisk baggrund, og hvor man jævnligt møder problemer med negativ social kontrol.

Netop det at skabe en fælles forståelsesramme, som man kan agere ud fra, er vigtigt ifølge Thulani Lindberg.

”Det handler om at få skabt et sprog omkring det og få nuanceret vores forståelse, for det er med til at skabe en meget dybere forståelse af fænomenet,” siger han og fortsætter:

”Det er en samfundsudfordring, og vi skal løfte den i samlet flok. Fordi uddannelsessektoren er så tæt på børnene og de unge, er det klart, at de spiller en særlig rolle. Men de skal ikke løse det alene, det skal blandt andre også kommunerne, politiet og forskellige organisationer. Og jo flere, der er i stand til at genkende de her problematikker, jo bedre chance er der for, at vi kan gøre noget ved dem.”