Monicas babymotorik skaber ro og nærvær i en skærmtid

Den hvinende lyd af sportssko og ketcherslag forstummer, og en gruppe unge mænd får pludseligt travlt med at pille badmintonnettet ned. I stedet ruller seks barnevogne ind i gymnastiksalen, hvor det kraftige sollys får de nyankomne mødre og deres babyer til at misse med øjnene. 

Gruppen er anført af Monica Levå. Hun er er privatpraktiserende ergoterapeutog skal nu bruge salen til en session af sin populære babymotorik. 

Første punkt på dagens program er en øvelse i nærvær og ro. Efter mødre og babyer har lagt sig til rette på hver sit liggeunderlag i en stor cirkel, instruere Monica mødrene i at blæse sæbebobler hen til deres babyer. Med små tykke fingre griber de fascinerede ud efter de mystiske bobler. Alle er bemærkelsesværdigt rolige – både babyer og mødre. Der høres ingen barnegråd. 

”Når vi leger med sæbebobler, kan der opstå det, som min mentor Connie Nissen kalder en 'magisk boble'” forklarer Monica Levå.

”Det betyder ikke noget, om barnet er seks måneder eller seks år. Vi er nærværende, og fælles om noget tredje. Barnet kan mærke, at det bare er os tre. Det er både mor og mig og barnet. Men hvis jeg lige så stille kan formå at trække mig en smule, kan den magiske boble lukker sig omkring moren og barnet. Så er der kontakt og nærvær og ro, og det er bare rigtig, rigtig fint.”

Tivoli på skærmen

Selvom øvelserne med babyerne i gymnastiksalen ligner en leg, er der også en dybere mening. 

I de seks målrettede sessioner af babymotorik træner Monica nemlig nærvær, kontakt og sammenspil mellem forældre og babyer. Der er fokus på balancesansen, den proprioceptive sans – også kaldet bevægelsessansen – og den taktile sans. De tre sanser er grundlaget for barnets videre udvikling og er af afgørende betydning for et sundt og roligt nervesystem. 

Baggrunden for dette fokus, er de skadelige virkninger, som Monica mener, at vores store brug af skærme har. Når hun påbegynder et individuelt behandlingsforløb med lidt ældre børn, spørg hun altid, forældrene, hvornår deres børn er mest i ro. Ni ud af ti svarer, at det er, når de ser iPad.

”Det er virkelig et stort problem, for vi ser flere og flere børn, som er meget impulsstyrede. Vores lærere derude på skolerne er virkelig på den. De er oppe imod Tivoli på skærmen, når de står og underviser. De kan jo aldrig hamle op med det kick børnene får på deres iPads. Vi ser allerede en tendens til, at børn er meget mere vrede og har svært ved at indgå i sociale relationer,” siger hun.

Derfor er siget med babymotorikken også at give forældrene selvtillid og redskaber til et roligt og nærværende samvær med børnene uden brug af skærme. 

”Forældre skal turde at sætte farten lidt ned. De kan godt! Jeg forsøger at give dem troen på, at de selv kan skabe magiske bobler med deres børn. For det er i de vigtige, rolige stunder, at udviklingen sker.” 

Et roligt og nærværende undervisningsmiljø 

Ligesom det ifølge Monica Levå er grundlæggende vigtigt for børns udvikling og læring at have ro omkring sig, var det også af stor betydning for Monica selv, da hun valgte uddannelsessted. Hun tog derfor sin uddannelse på Professionshøjskolen Absalon i Næstved, hvor et mindre campus gav rolige rammer. 

”Jeg kunne virkelig godt lide, at det er et lidt mindre uddannelsessted, og at alle kender alle. Det gjorde Campus Næstved til et meget trygt sted at være, og skabte et godt fundament for fordybelse og læring,” fortæller Monica Levå, som blev færdiguddannet i 2019. 

Hun fremhæver også uddannelsesstedet for, at flere af underviserene sideløbende arbejdede som forskere eller behandlere ude i praksis. 

”Når de kom tilbage på skolen, kunne de fremhæve noget af det, der foregik ude i virkeligheden. Det synes jeg gjorde undervisningen meget nærværende,” forklarer hun. 

At skabe et rum  

I dag har Monica et job, som kan ændre tilværelsen til det bedre for både børn og forældre. Men det, der giver hende mest mening er, når hun kan mærke, at børnene er motiverede for at komme hos hende.

”Når børnene virkelig vil deltage, og når jeg kan mærke at jeg har skabt et nærværende rum for kontakt og samspil mellem børn og forældre, så kan jeg ikke ønske mig mere. Hvis forældrene efterfølgende bare kan tage nogle små drypvise ting med derfra, giver det hele rigtigt god mening. Når det sker, er jeg meget taknemmelig."