”Første gang jeg så den robotarm, blev jeg forelsket.”

For enden af to yderst veltrænede arme sidder to stærke hænder, der kæmper lidt med at åbne en lille bitte pose vingummier. 

Endelig lykkedes det, og med et afvæbnende smil hælder Alex Baran posens indhold ud på et hvidt hospitalsbord. På den anden side af bordet sidder patienten Thomas Kristensen, der er delvist lam, og venter i spænding. 

Vi er til genoptræning på neurologisk afdeling på Center for Neurorehabilitering Hospitalet Filadelfia på Midtsjælland og udover patienten og behandleren er robotten ”Robert” og Pia Kold, der er tværfaglig udviklingskoordinator på Filadelfia, også til stede. I dag er nemlig en helt særlig dag. Tre mennesker og en maskine er samlet, for at se om ”Projekt vingummi” vil lykkedes. 

Vil hjælpe andre mennesker   

25-årrige Alex Baran har været optaget af behandling af hjerneskader, siden han havde et helt semester om neurologi på ergoterapeutuddannelsen på Absalon i Næstved.

”Hjerneskader er så komplicerede og forskellige. Det tænder mig, at det er så svært. Det er som om, at jo klogere jeg bliver på patienterne og behandlingsformerne, jo mere opmærksom bliver jeg også på, at der er så meget, jeg ikke ved endnu,” fortæller han begejstret. 

Siden introduktionen til neurologi har Alex Baran derfor målrettet dygtiggjort sig indenfor det neurologiske. Først i praktik på neurologisk afdeling på Slagelse Sygehus, og siden i praktik på neurologisk afdeling på Filadelfia, hvor han nu er ansat. 

Men det var ikke givet, at Alex ville finde sit drømmejob i det neurologiske felt inden for ergoterapien. 

”Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville hjælpe mennesker. Da jeg blev færdig med gymnasiet, spurgte mine forældre mig, hvordan jeg ville hjælpe mennesker. De nævnte for mig, at man også kan hjælpe andre mennesker til at få et rigtigt godt lån, hvis man uddanner sig til bankmand”. 

Men et job i banken var lige ikke helt, hvad Alex drømte om. Siden gymnasiet har han gået i fitness og været optaget af at træne sin egen krop, så han vidste, at han ville uddanne sig indenfor noget med muskler og genoptræning. Alex’ mor, som er sygeplejerske, forslog Alex at han undersøgte mulighederne indenfor fysioterapi eller ergoterapi. 

”Når jeg læste om ergoterapien, synes jeg både, at den favnede meget bredt, og at det aktivitetsbaserede perspektiv lød utrolig spændende at arbejde med,” fortæller han.

Robot gør arbejdet sjovere og nemmere

Det aktivitetsbaserede perspektiv er lige netop hvad Alex i dag praktiserer med patienten Thomas og en masse små røde vingummier. 

Og her er robotarmen ”Robert” en vigtig hjælper. Thomas’ arm fastgøres til Roberts arm, og Alex viser Pia, hvordan Roberts arm nu kan hjælpe Thomas med at gøre den samme bevægelse flere gange. De har nemlig et helt bestemt mål. 

”Meget tidligt i Thomas’ forløb sagde han til mig, at han havde en masse slik i skuffen på sin stue, som han ikke selv kunne tage op til munden. Jeg tog nogle vingummier og prøvede at se, hvordan Thomas’ arm arbejdede med at tage ud efter dem. Men han kunne ikke gribe ud efter eller holde om noget som helst”, fortæller Alex. 

Sammen skabte Thomas, Alex og Robert ”projekt vingummi", hvor målet er at Thomas skal kunne række ud efter en vingummi, føre den til munden og spise den. Og her her er Robert en stor hjælp for Alex, da robotarmen kan programmeres til at lave og gentage nogle helt præcise bevægelser, der styrker bestemte muskelgrupper i Thomas’ arm. 

”Første gang jeg så den robotarm, blev jeg bare forelsket. Jeg er vokset op med et keyboard i hånden, og har altid interesseret mig for al den nye teknologi, der kommer. Alle de ting, der kan gøre mit arbejde nemmere og sjovere og samtidigt hjælpe patienten mere, er jo bare fantastisk”, siger Alex. 

Patienter og kolleger udvikler sig

Pia og Alex holder vejret, da Thomas griber om en vingummi. Robotarmen hjælper ham til langsomt og roligt at føre vingummien op til munden. Thomas åbner munden, og slipper vingummien. Den lander på tungen. 

Pia Kold smiler og klapper, da ”projekt vingummi” lykkedes. Hun er ansat som tværfaglig udviklingskoordinator på Center for Neurorehabilitering, Filadelfia. Med den titel er hun blandt andet ansvarlig for at skabe læringsmiljøer, hvor de ansatte kan udvikle sig. 

”Det er så fedt at se Alex i dag. I begyndelsen var han nysgerrig men også lidt forsigtig. Og i dag er det pludselig er ham, der underviser mig i, hvordan man bruger Robert. At bruge et bord sammen med robotarmen, er ikke en del af den officielle manual, men noget Alex og hans kolleger selv har eksperimenteret sig frem til. Det er megafedt at se kolleger, der pludselig rykker sig og tør prøve noget nyt,” siger Pia Kold.