Gå til hovedindhold

Ældre på Odsherreds plejecentre bliver mødt på en god måde

En livskvalitets-undersøgelse fra Professionshøjskolen Absalon har udført ved de seks kommunale plejecentre i Odsherred Kommune, viser meget stor tilfredshed inden for alle undersøgelsens emner.

Sådan lyder et udpluk af de kommentarer beboere på Odsherred Kommunes seks plejecentre kom med, da studerende fra Professionshøjskolen Absalon i Slagelse, i foråret 2022 udførte et undersøgelse af Livskvalitet fordelt på følgende otte emner: Værdighed, Mad og drikke, Tryghed, Personlig pleje, Velbefindende, Sociale relationer, Aktiviteter, Boligen.



Undersøgelsen er en del af et nyt treårigt forskningsprojekt om ernæring, som projektleder, lektor og Ph.d.-studerende Tenna Christoffersen fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen, Center for Ernæring, Rehabilitering og Jordemoderkundskab på Professionshøjskolen Absalon i Slagelse i samarbejde med Odsherred Madservice igangsatte i maj 2022. Dette projekt sigter på at udvikle måltidsløsninger, der passer til den enkelte ældres behov og som også er med til at øge livskvaliteten og funktionsevnen.

Høj værdighed

De samlede resultater fra livskvalitets-undersøgelsen bliver præsenteret for plejecenterlederne, leder af Odsherred Madservice Lonni Kristensen og afdelingsleder Henriette Juhl, Center for Omsorg og Sundhed med flere i januar 2023. Projektleder Tenna Christoffersen kan imidlertid allerede nu fortælle, at de 97 respondenter ud af de 216 beboere ved plejecentrene, som deltog i undersøgelsen, har svaret meget positivt inden for alle otte områder, de blev spurgt om.

- Vi kan se af de kommentarer, vi også har fået i forbindelse med undersøgelsen, at nogle påpeger, at personalet kan have travlt, og at de indimellem godt kan savne lidt mere tid fra personalet. Men når vi har spurgt til et emne som fx Værdighed scorer kommunen altså ganske højt, idet 90 procent svarer, at de er meget tilfredse eller tilfredse, siger Tenna Christoffersen, som understreger, at svarene er udtryk for beboernes egen subjektive oplevelse.



Afdelingsleder for Odsherreds plejecentre, Henriette Juhl, er meget glad for undersøgelsens resultater:

- Vi er selvfølgelig overordentligt glade for at få at vide fra beboerne, at den omsorg og pleje, personalet yder, ikke bare er i orden, men ovenikøbet er med til at gøre, at borgeren selv mener, det medfører et mere værdigt liv. Vi ser frem til at høre de mere detaljerede svar inden for alle svarområderne, og vi er naturligvis også modtagelig for kritik, for når man har med mennesker at gøre vil der altid kunne opstå fejl og misforståelser, men det er mit indtryk, at der hele vejen rundt bliver ydet en meget stor professionel pleje og omsorg med borgeren i centrum, siger Henriette Juhl.

 

Artiklen er venligst udlån af Odsherred Kommune