Brobygning bryder med fordomme om pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen bløder studerende og fordommene omkring faget er én af grundene. Professionshøjskolen Absalon har det seneste år åbnet dørene for stx-elever, der er blevet undervist i køn og seksualitet. Når de forlader campus, ser de pædagogfaget med helt nye øjne.
Alle, der har fulgt med i nyheder og statistikker de seneste år, kender til den massive udfordring, pædagoguddannelsen står overfor. Foruden et mærkbart faldende optagetal, ser vi også et samfund præget af skævvredne fortællinger om uddannelsen, løn og arbejdsforhold. Igen og igen bliver pædagoger beskrevet som en gruppe professionelle, der ikke gør deres arbejde godt nok eller har de rette kompetencer.
Turen går til … universiteterne
Alle videregående uddannelser vil have fat i ungdommen. Alle ser en fremtid i den famøse Generation Z, for de kommende ungdomsårgange er små. Tanken om, hvilke konsekvenser det får for fakulteter og visse fag, skræmmer selv de mest søgte uddannelser på de største universiteter
Men når udviklingen skræmmer universiteterne, så kan jeg fortælle dig, at det får mig og mine kollegaer på pædagoguddannelsen til at gyse. Dels fordi det organisatorisk er svært at få enderne til at mødes. Men også fordi velfærdsuddannelserne, som statsminister Mette Frederiksen insisterer på at kalde dem, er essentielle for alle i det danske land. Samtidig er de i frit fald.
Det kan virke paradoksalt, men diskursen i samfundet er nu sådan, at vejen i ungdomslivet fører forbi universitet i lige så høj grad, som at turen hjem fra byen lørdag nat fører forbi den lokale shawarma. No kidding. Udover at være problematisk for vores samfund, så er det også en udfordring for professionsuddannelsens overlevelse, at fordommene om pædagoguddannelsen er så segmenterede.
Intet sælger bedre end sex
Siden foråret 2023 har Professionshøjskolen Absalon arbejdet systematisk på at få en fod inden for på en lang række gymnasier i Region Sjælland. Da seksualundervisning i 2023 blev obligatorisk på gymnasierne opstod en oplagt mulighed for et samarbejde mellem stx-elever og de forskellige professioner på Absalon. For på professionshøjskolerne er der blevet undervist i køn, seksualitet og diversitet længe.
Indtil nu har 1500 gymnasieelever besøgt Absalon. Her er de blevet undervist i grænser og samtykke, køn og kønsidentitet og ikke mindst i seksuel orientering og seksuel identitet. Som underviser taler jeg med dem om køn, kønnethed og hvordan man som pædagog i praksis skal have blik for de fastfrosne fortællinger om kønnene, som får betydning for, hvordan vi omgås hinanden.
Jeg taler også om de konsekvenser, vi som mennesker er underlagt, uanset hvilket køn man identificerer sig med. Vi italesætter det usagte og fordomsfulde, at kvinder er ludere, når de har flere seksualpartnere, og at mænd er champs, præcis som da millenniers og Generation X gik på gymnasiet. Meget har ændret sig siden dengang, men ikke dét.
Jeg har vist Z’erne, at forforståelse, myter og skræmmekampagner om en uddannelse til fx pædagog kun rummer marginalerne af, hvad professionsuddannelserne går ud på. Vi er meget mere end fordommene.
Nyt syn på pædagoguddannelsen
Det vil være ignorant at tro, at fordi jeg som underviser skaber fedt undervisningsmateriale og performer en komprimeret pædagoguddannelse i et forsøg på at nuancere forståelsen af seksualitet og køn, dermed kan omvende en hel generation til at blive pædagoger.
Men den slags brobygning er et rigtigt godt eksempel på, hvordan ungdoms- og videregående uddannelser kan samarbejde og komplimenterer hinanden. At gøre en forskel for unge, der er utilpas i deres egen krop og mangler nogen at snakke med. Eller at gøre en forskel for de nonbinære, transkønnede, drenge og piger, der har været udsat for et overgreb eller bare ikke helt ved om det de tænder på et normalt eller mærkeligt. Dét virker.
De elever, jeg møder på vores campus, vil gerne vide mere. De er nysgerrige på den pædagogiske verden, de aldrig har hørt om. De er nysgerrige på de udsatte, på de hjemløse, på psykiatrien og selvfølgelig også på børneområdet. De ser pædagogfaget på en ny måde, når de går hjem.
En ny og federe diskurs
Det glæder mig, når det lykkes at sætte nye tanker i gang og bryde med stereotyper om pædagogfaget. Omvendt kender jeg de tanker, der rumsterer i baghovedet, når valget om uddannelse skal træffes. Jeg havde dem selv, da jeg var i 20’erne og benægtede mit tilhørsforhold til professionshøjskolen. Jeg ville ikke passe ind. Jeg ville “noget mere”.
Nu tænker jeg derimod tilbage på de tre et halvt år på pædagoguddannelsen som de sjoveste og mest udviklende år i mit liv - både fagligt og personligt. Jeg taler om faget med stolthed og rank ryg, for nu kender jeg til alt det som uddannelsen kan og som faget rummer.
Så når de mange unge, der har besøgt Absalons campusser, på et tidspunkt skal realisere sig selv, så håber jeg, at de igen kigger i vores retning. Håber, at de vil se på professionshøjskolerne og få øje på, at her kan de uddanne sig til at bidrage til noget, der skaber værdi for dem selv og ikke mindst andre. At de bliver en del af en ny diskurs, en federe diskurs og en vigtig diskurs.
Indlægget er bragt i Sjællandske Medier den 10. maj 2024.
