De voksne skal opleve skolen fra børnenes højde

Der er fokus på de inkluderende fællesskaber i Næstved kommune.

I samarbejde med Professionshøjskolen Absalon har kommunen sat gang i et nyt projekt, som skal styrke etableringen af de inkluderende fællesskaber i skolerne. Det hele er sat op som et aktionslæringsprojekt, hvor de holder workshops og sætter processer i gang, som deltagerne tager med hjem til deres skoler, hvor de observerer og planlægger – inden de igen tager den nye viden med til næste workshop.

”Det, der er så interessant ved det her, er, at de teams, deltagerne er i, er etableret af lærere, pædagoger, ressourcepersoner og ledelse. Det vil sige, at det er processer, hvor alle de voksne, der er involveret i børnene, faktisk er med,” siger Laura Emtoft, der er docent ved Center for Skole og Læring på Absalon, og som er en del af projektet i Næstved.

En af pointerne i projektet er, at børnenes perspektiv skal med, hvis arbejdet med de inkluderende fællesskaber skal rykke sig.

”Lærerne er på nuværende tidspunkt rigtig dygtige inden for klasseledelse, når de arbejder med relationer. Men for at komme skridtet videre, så er vi nødt til at lave et nyt greb, og der har vi i Næstved Kommune valgt at arbejde med børnenes perspektiv,” forklarer Laura Emtoft. 

Kig, hvor børnene kigger

For at få børneperspektivet med har de voksne i projektet i Næstved prøvet at kigge samme sted hen, som børnene kigger. Ikke bare i korte perioder – men hele dagen. De gør de for at få en forståelse af, hvordan det hele kan se ud fra børnenes side. 

”Som vi har opbygget vores skole, så møder de voksne kun børnene periodisk, men børnenes perspektiv kommer jo fra det sammensurium af de oplevelser, som de får i løbet af hele dagen. Derfor er det vigtigt, at de voksne følger børnene hele dagen,” siger Laura Emtoft.

”Når man tager barnets perspektiv og følger barnet, så kan det, som de voksne gør, let komme til at fremstå fuldstændig mærkværdigt. Fordi de voksne er optaget af at få en undervisning til at fungere, hvor børnene jo meget langt hen ad vejen er optaget af at få deres liv til at fungere.”

Ikke nok med en time eller to

Laura Emtoft giver et eksempel på børneperspektivet:

”Tag for eksempel en dreng i et drengefællesskab, der laver fis og ballade hele dagen i et forsøg på at gøre sig interessant for de andre drenge. Når læreren så siger, at nu skal man tie stille, fordi man hele tiden forstyrrer, så bliver alle de intentioner og alt det arbejde, man som barn har lagt i at forsøge komme ind i drengefællesskabet, ødelagt af læreren.”

For at få børnenes perspektiv med, er man derfor nødt til systematisk at følge børnene. Det er ikke nok med en times observation eller to, siger Laura Emtoft.

”Og så skal man forstå, at det faglige og det sociale er fuldstændig forbundet. Man kan ikke skille de to ting ad, og det giver ikke nogen mening at arbejde isoleret med trivsel.”

Vigtigt at ledelsen er med

For Laura Emtoft er der især to ting, hun ser som centralt, når der tales om børneperspektivet. 

”Den ene ting handler om, hvordan jeg har oplevet, at lærerne i projektet har været meget optagede af arbejdet med børneperspektivet. Det har gjort, at de nu kan sætte ord på nogle ting, som de før har fornemmet, men som de ikke har haft begreber omkring.”

”Den anden handler om, at når man arbejder med det i teams, hvor også ledelsen og ressourcepersonerne er en del af det, så kan det få tingene til at ske på en helt anden måde, end hvis vi kun arbejdede med de enkelte lærere eller lærerteams.”