Flere skal kende de tidlige tegn på demens

Opsporingen af demens sker for sent, og det betyder, at der alt for sent bliver gjort noget ved det.

Det er nogle af de helt store udfordringer, når vi snakker demens, ifølge Betina Karin Lassen, der er demensspecialist i Næstved Kommune.

For at kommunerne kan blive bedre til at håndtere udfordringerne indenfor demensområdet, er der gennem de senere år sket en række tiltag, blandt andet er personalet blevet bedre uddannet i, hvordan de kan være obs på tidlige tegn på demens.

I Næstved Kommune arbejder de også med, at flere generelt skal vide mere om demens.

“Blandt andet er vi ude i medierne, og vi har også uddannet instruktører der kan formidle om sygdommen, så virksomheder og andre bliver mere opmærksomme på symptomer på demens.”

Glemmer det simple

Men hvad er egentlig de tidlige tegn på demens, som man kan være opmærksom på?

“Det kan være sproglige problemer, hvor man har svært ved at formulere sig, og ikke kan finde ord for noget så simpelt som en kuglepen. Ordet er væk. Det er simple ting, som man skulle vide,” forklarer demensspecialist Betina Karin Lassen.

Liselotte Vad Nedergaard Løve, der også er demensspecialist i Næstved Kommune, supplerer:

“Der er også nogle, der skifter adfærd, hvor de egentlig er milde, og så bliver meget vrede. Det kan også være bittesmå ting, som man først lægger mærke til efter nogle år, når man kigger i bakspejlet.”

Udredningen af demens er forskellig fra kommune til kommune, ligesom samarbejdet med de praktiserende læger også spiller en rolle i at opspore demens.

“Der er nogle læger, der ringer til mig og spørger, om ikke jeg vil tage på besøg, fordi de har en mistanke. Men uanset hvem der henvender sig, så tager vi selvfølgelig ud på besøg hos den borger, eller tager kontakt til pårørende for at høre om, hvordan de har det med, at man har henvendt sig til os,” forklarer demensspecialist Liselotte Vad Nedergaard Løve.

Betina Karin Lassen tilføjer:

“Og det er faktisk et af de vigtigste budskaber til de mennesker, det drejer sig om: tænk nu hvis det ikke er demens, det drejer sig om, men at det i stedet er noget, der reelt kan behandles og dagligdagen kan komme tilbage som før. For det gør den faktisk hos flere af dem, jeg kommer ud til.”

Vil gerne hjælpes

Der er nemlig stor forskel på, hvordan borgerne typisk reagerer, når de bliver kontaktede i forhold til, om de eventuelt har en demenssygdom.

“Der er nogle, de er åbne omkring det og på forhånd ved de, at der er et problem, som de gerne vil have hjælp til. Men der er også dem, der på ingen måde har sygdomserkendelse eller sygdomsindsigt,” siger demensspecialist Betina Karin Lassen.

Demensspecialisternes råd er, at man ikke skal tøve med at tage kontakt for at få hjælp.

“Tag fat i os, eller tag fat i egen læge, så vi kan komme i gang med en udredning. Vi oplever desværre alt for tit, at vi kommer ud til en borger, hvor det skulle være sket meget før,” siger demensspecialist Liselotte Vad Nedergaard Løve.