”I Kriminalforsorgen har vi altid hinandens ryg”

Kriminalforsorgen? Er det ikke sådan et sted, hvor man skal have tonsvis af arbejdserfaring og altid gå med overfaldsalarm, hvis man er socialrådgiver?

Myterne er mange, når snakken falder på Kriminalforsorgen, der blandt andet driver de danske fængsler og arresthuse og fuldbyrder de straffe, som domstolene har fastsat.

”Vores fornemste opgave er at sikre, at folk resocialiseres og får nogle gode ting med, sådan at de ikke laver ny kriminalitet,” fortæller Dorte Thesbjerg, der er uddannet socialrådgiver i 2004 og arbejder i Kriminalforsorgen i Næstved.

”Mange folk udefra tror vi bliver udsat for vold og trusler, og at det er meget farligt at gå på arbejde. Men det kender vi slet ikke til hos os hos Kriminalforsorgen i Næstved,” siger hun.

Fælles for de klienter, der er i Kriminalforsorgen, er, at de allesammen har været igennem et straffesystem, og de allesammen har været for en dommer og fået en dom.

”Rigtig mange af dem har et misbrug af enten alkohol eller stoffer eller begge. Der er mange af dem, der har psykiske problematikker og diagnoser, og så er der rigtig mange af dem som slås med alt muligt familiært,” forklarer Dorthe Thesbjerg.

”Men mange møder vi også kun en enkelt gang, fordi de har overtrådt loven på den ene eller anden måde.”

Nye metoder

I løbet af de seneste godt 10 år er der sket store forandring i Kriminalforsorgen. Hvor der tidligere var en meget stor grad af metodefrihed for socialrådgiverne, er der nu kommet krav om en gennemgående uddannelse, som man modtager, når man starter sin ansættelse. Her uddannes man blandt andet i screening af klienterne, så det bliver den samme metode, som socialrådgiverne arbejder med.

”Der kan være mange komplekse ting, som vores klienter har med i bagagen, og der er det vigtigt at kunne prioritere som socialrådgiver. Hvor sætter vi ind først, og hvad er deres største risiko for at falde tilbage i kriminalitet?,” fortæller siger Cecilie Lyck, der er nyuddannet socialrådgiver og har været ansat i Kriminalforsorgen i Næstved siden august.

Som nyuddannet socialrådgiver har tilgangen med de faste metoder været positiv for Cecilie:

”Jeg synes, det er superrart med screeningen, netop fordi vi finder ud af, hvor klienterne er henne af, og hvor vi skal sætte ind. Det gør det lidt nemmere at lave et forløb som er tilpasset den her klient.” Hun uddyber:

”Alle de ting, som måske vil være svært for en klient at fortælle om, for eksempel hvad deres mål i livet er. Det kan vi finde frem til gennem screeningen på en god og naturlig måde, hvor vi som socialrådgivere lærer dem at kende.”

Klienterne skal være motiverede

Selvom der er kommet mere ensretningen på metoderne i Kriminalforsorgen, er der stadig nogle udfordringer, som kan dukke op i hverdagens arbejde med resocialisering.

”Vi kan nogle gange opleve, at vores samarbejdspartnere har svært ved at forstå den rolle, som Kriminalforsorgen har. For eksempel har misbrugscentrene ofte et andet blik på klienterne, hvor vi tit må regulere og sige nej. For der er visse vilkår, man skal opfylde, når man har fået en dom eller en prøveløsladelse,” fortæller Dorthe Thesbjerg.

Socialrådgivernes arbejde med klienten kræver samtidig, at klienten selv er villig til at være med, forklarer Cecilie Lyck.

”Klienten skal være motiveret, for nogle gange er de jo for eksempel pålagt et ubetinget vilkår om misbrugsbehandling, og der kræver det, at de er motiveret for at kunne være i det. Og det kan godt være en generel udfordring.”

 

Kollegaer flyver i formation

Udfordringerne bliver dog i høj grad håndteret ved et tæt samarbejde mellem de kollegaer, man har i Kriminalforsorgen.

”Vi har altid hinandens ryg. Vi bruger vores team rigtig meget, og vi snakker om stort og småt. Selvom vi ofte er meget forskellige, så gør vi os meget umage for at flyve i formation, som vi siger,” fortæller Dorthe Thesbjerg.

”Og så er det helt legitimt at sige, at noget fandeme er svært, eller komme til at grine, selvom man måske hellere vil græde. Det prøver vi at være meget åbne omkring.”

Selvom Cecilie Lyck allerede er kommet godt i gang med sit arbejde, og nu selv er med til at hjælpe de helt nyansatte, så vidste hun faktiske ikke særlig meget om Kriminalforsorgen, da hun søgte jobbet.

”Når man kommer ind som nyuddannet, så mangler man jo noget viden om det sted, man er blevet ansat. Der er det virkeligt vigtigt at kunne trække på sine kollegaer og få så meget viden som muligt, for det er også med til at tydeliggøre overfor klienterne, hvad vores rolle som socialrådgivere er.”

Hun fortsætter:

”Der er hele tiden nogle kollegaer, man kan tale med, hvilket har været virkelig vigtigt, når man nu sidder med noget, som man aldrig har prøvet siddet med før. Og så er jeg rigtig glad for de rammer, der har været. At der er nogle metoder og nogle rammer, man skal følge.”

Cecilie Lyck kan derfor også mane rygtet om, at det kræver årevis af erfaring at arbejde i Kriminalforsorgen, til jorden.

”Jeg er superglad for at arbejde i Kriminalforsorgen. Jeg synes, det er et fantastisk arbejde, vi gør, og jeg syntes virkelig, at det er givende, når vi også kan opleve, at vi er med til at gøre en forskel. Og det syntes jeg altid vi er, uanset hvad vores klienter tager med sig, for det er jo op til dem, hvor meget de vil gøre.”