Gå til hovedindhold

Inklusion handler om hele klassen

Det handler om harmonien i hele klassen, når man skal arbejde med inklusion. Det kræver nye analytiske kompetencer hos læreren – og en ny tilgang til, hvordan undervisningen skal tilrettelægges

Når lærere skal arbejde med inklusion, kan det ofte være vanskeligt at komme i mål med både det sociale og de faglige krav, der er til undervisningen, og det kan skabe en følelse af magtesløshed.

”Mange føler, at de støder hoved mod en mur, når de skal arbejde med inklusionen. Inklusionen kommer simpelthen til at fylde rigtig meget, og så er det svært også at få plads til det faglige,” siger Kit Stender Petersen, der er lektor på Absalon, underviser på den pædagogiske diplomuddannelse, og forsker i børn og unge i udsatte positioner.

Arbejdet med inklusion bliver hellere ikke lettere af, at det gennem årene har haft mange forskellige definitioner, forklarer Kit Stender Petersen.

”Når vi arbejder med inklusion på Absalon, handler det om at skabe et lærings- og trivselsmiljø, der giver mening for alle at mødes i. Så inklusion knytter sig ikke til det enkelte barn, men det med at skabe et miljø, hvor vi alle føler, at vi er en del af noget større.”

Læreren på banen

I nogle klasser kan inklusion være meget simpelt, fordi børnene selv skaber et inkluderende miljø, mens det i andre klasser kan være meget mere vanskeligt.

”Det kan godt gøre inklusionsopgaven vanskelig for læreren, for så skal læreren rigtig meget på banen for at skabe det meningsfulde miljø,” siger Kit Stender Petersen.

Som eksempel nævner hun tilfælde, hvor en i forvejen harmonisk klasse får et nyt barn ind, der virker som om, det forstyrrer.

”Her kan man godt være tilbøjelig til at slå ring om det barn og sige, at det barn skal vi gøre noget med, for at det kan inkluderes,” forklarer Kit Stender Petersen,

”Men i stedet handler det om at tænke klassen på en ny måde, skabe en ny struktur og en ny sammenhæng, der skal give mening for alle – også for det nye barn. Og det kan godt være svært.”

Kan ikke adskilles

Ifølge Kit Stender Petersen er der en tendens til, at lærerne gerne vil adskille det faglige og det sociale, når de skal arbejde med inklusion. Problemet er bare, at den skelnen ikke holder i ude i klasseværelserne.

”Det faglige og det sociale kan ikke skilles ad. For det faglige indhold er netop noget af det, vi kan skabe et fællesskab omkring i en klasse. Hvis man forsøger at adskille de to, så er det, at det ofte skaber frustrationer, fordi læreren oplever, at de ikke kan komme i mål med det, de egentlig er der for, nemlig at lære vores børn noget.”

I stedet kan læreren gøre brug af sin fagdidaktiske viden og sin viden omkring, hvordan man skaber fællesskaber.

”Her kan lærerne faktisk også søge rigtig meget støtte hos pædagogerne, de arbejder med, for de er ofte meget stærke i forhold til det sociale, og de er gode til at hjælpe med at didaktisere og kan komme med inputs.”

Fællesskabende fagdidaktik

For at læreren kan arbejde med inklusion i hele klassen, kræver det, ifølge Kit Stender Petersen, at der gives et kompetenceløft til læreren.

”Vi skal hjælpe lærerne med at få de analytiske kompetencer til at arbejde med inklusion, så de ikke skal køre, mens de lægger asfalten på vejen, og så de får tid til at tænke over, hvordan de kan skabe en harmoni i klassen,” siger hun og fortæller, at lærerne vil komme langt med en fællesskabende fagdidaktik, hvor der kan arbejdes med både med det sociale og det faglige på samme tid.

”Men det er en ny måde at tænke på, og det kan godt være svært. Det er en ny måde at tilrettelægge undervisning på, og det kræver, at man gør ting på en ny måde. Vi har altid været vant til at adskille det sociale og det faglige, men nu skal vi tænke det sammen på samme tid, og det kræver altså nye kompetencer, så vi finder ud af, hvordan vi kan favne det hele på én gang.”