Livslang Læring: En investering i fremtidens arbejdsstyrke
Teknologi og reformer stiller nye krav til folkeskolelæreren og sygeplejersken. Som uddannelsesinstitution er der behov for at kunne tilbyde fleksible efteruddannelsesmuligheder, der kan ruste medarbejderne til fremtidens udfordringer.
Da jeg blev uddannet, var internettet lige begyndt at vinde indpas, og smartphones eksisterede ikke. Men teknologien har udviklet sig enormt de sidste 20 år og har ændret den måde, vi arbejder og lærer på.
For at imødekomme fremtidens arbejdsmarked skal vi tilpasse vores uddannelser og efteruddannelse løbende. Vi kan ikke længere forvente, at de medarbejdere, der afslutter en professionsbachelor i dag, også har de rette kompetencer om 20 år. I takt med samfundets hastige teknologiske udvikling er efteruddannelse blevet mere relevant end nogensinde.
Uddannelse kan fastholde kompetencer
Udover teknologi stiller politiske reformer og ændringer i lovgivningen - især på områder som børneområdet og sundhedsområdet, krav til at medarbejderne opdaterer deres viden og færdigheder løbende.
Desværre bruges kun tre procent af de samlede uddannelsesudgifter på videre- og efteruddannelse. Og selv blandt disse udgifter går en meget lille del til det, der kan sikre arbejdsstyrkens fortsatte udvikling. Det er problematisk, da man som sygeplejerske, ergoterapeut eller lærer i dag løbende vil skulle omstille sig.
Jeg bliver ofte mødt af et argument om, at der er en risiko ved at investere i medarbejdernes efteruddannelse – fordi en person, der efteruddanner sig måske vælger at forlade det job han eller hun er i. Men spørgsmålet er, om man har råd til at lade være?
Hvis man ikke kan imødekommer kravet om efteruddannelse, så vil man have svært ved at tiltrække og fastholde talent. Efteruddannelse er derfor en investering i både medarbejdernes udvikling og i arbejdspladsens evne til at fastholde kompetencer - og gerne som en kontinuerlig proces, ikke noget, man først begynder på mange år efter, man er færdiguddannet.
Barrierer og løsninger på vejen
En anden barriere for efteruddannelse er tidsmangel i en travl hverdag. Selvom pengene til kurserne kan findes, er det en udfordring at undvære medarbejdere i vagtplanen på et sygehus og få tid til efteruddannelse. Derfor er det nødvendigt at finde fleksible løsninger, der gør det muligt at integrere efteruddannelse i arbejdet.
Ligesom de professioner, som vi uddanner til, er vi som uddannelsesinstitution derfor nødt til at gentænke og udfordre os selv. På Absalon har vi lige nu fokus på efteruddannelsesforløb, der kan tilpasses en travl hverdag. Et godt eksempel er den måde, vi arbejder med kompetenceudvikling på skoler, i sundhedssektoren og blandt pædagoger, hvor medarbejderne kan tage en uddannelse, mens de er på deres arbejdsplads – og få den nødvendige kompetenceudvikling, der kan uddanne dem til fremtiden.
