Gå til hovedindhold

Ny forskning: Pædagoger styrker ældreområdet

Pædagogik på ældreområdet er et nyt fagområde, som der politisk kommer stadig mere fokus på. Men hvordan pædagogerne bedst kan bidrage i arbejdet med de ældre, findes der nærmest ingen viden om - indtil nu.

De seneste år er der kommet mere og mere politisk fokus på ældreplejen i Danmark, og hvordan vi skaber en såkaldt værdig ældrepleje - og det har blandt andet betydet, at der er blevet ansat flere pædagoger til at arbejde med de ældre.

Men hvordan kan pædagogernes faglighed egentlig bidrage til at højne kvaliteten af ældreplejen?

Det sætter forskningsprojektet “Pædagogfaglighed på ældreområdet” under lup. I projektet har forskere fra Absalon undersøgt pædagogers praksis i arbejdet med ældre borgere, samt muligheder og begrænsninger i forhold til at anvende pædagogisk faglighed på ældreområdet.

Projektet er skabt i et samarbejde med pædagogernes fagforening BUPL, Center for Pædagogik på Professionshøjskolen Absalon og Center for Sundhed og Ældre i Næstved Kommune.

Manglende viden

“Baggrunden for projektet er, at der kommer flere og flere ældre, og at der bliver flere svage ældre, og at vi derfor har brug for flere hænder til pleje. Men det er meget svært at rekruttere på området,” siger projektleder Randi Andersen, der er lektor ved Center for Pædagogik på Absalon.

“Vi har samtidig som samfund et problem med fagligheden, for mange i ældreplejen er ufaglærte, og det er noget, vi skal forbedre. Ved at ansætte flere pædagoger kan vi være med til at øge fagligheden på området, især i forhold til relationer og kommunikation.”

Indtil nu har der dog nærmest ikke eksisteret nogen forskning omkring rollen, som pædagogerne spiller på ældreområdet.

“De pædagoger, der arbejder derude, er nærmest gået solo og har ikke haft en fælles vidensdatabase for eksempel. Så de er ofte helt uforberedte på, hvad der skal ske, og hvad de kan bidrage med, og det er det, der er baggrunden for vores forskningsprojekt,” forklarer Randi Andersen.

Fakta om projektet

Projektet ‘Pædagogfaglighed på ældreområdet’ undersøger pædagogers praksis i arbejdet med ældre borgere, samt muligheder og begrænsninger i forhold til at anvende pædagogisk faglighed på ældreområdet.

Cases og viden til undervisningsbrug

I forbindelse med projektet har forskerne fra Absalon afholdt en række netværksmøder med pædagoger indenfor ældreområdet, samt fulgt pædagogerne i deres daglige arbejde i et feltarbejde med observationer og interviews.

“Pædagogerne er blandt andet kommet med forskellige konkrete eksempler på, hvad de oplever, og hvordan de bruger deres pædagogfaglighed i ældreplejen, og så har vi gennem feltarbejde selv observeret, hvordan det foregår” forklarer projektleder Randi Andersen.

“På nuværende tidspunkt er der derfor to væsentlige resultater, der er kommet ud af forskningsprojektet. Vi har lavet et netværk for vidensdeling for de pædagoger, der er med i undersøgelsen, og så har vi samlet den viden, om pædagogernes arbejde, i en casesamling, som skal bruges i praksis til at introducere pædagoger til ældreområdet og til undervisning på pædagoguddannelsen.”

Tid, indlevelse og relationer

En af de ting, der især er blevet tydelige omkring pædagogernes rolle i ældreplejen under forskningsprojektet er, at pædagogernes forhold til er, at pædagogerne er meget optaget af hvordan de inden for de tidsrammer de arbejder i, kan få realiseret deres faglighed– nemlig deres fokus på relationer og medinddragelse af borgeren.

“Jeg fulgte blandt andet en pædagog, der var ude ved en ældre, og her var der stort fokus på medinddragelse og relationen til borgeren. Men den tilgang kræver tid, som ofte ikke findes, og det gjorde, at pædagogen sprang sin pause over. Men det var mere væsentligt for hende at bruge den tid, der var nødvendig, end at holde pause,” fortæller Randi Andersen.

En af de andre ting omkring værdien af pædagogernes faglighed, der er blevet tydelig i projektet, er at pædagogernes indlevelsesevne og relationsarbejde kan skabe stor værdi i ældreplejen.

Pædagogerne er eksempelvis rigtig gode til at sætte sig ind i de enkelte borgeres livssituation, og de tager sig ofte også af ting som ikke umiddelbart er noget, man forbinder med pleje.

“Jeg fulgte en gruppe ældre og ensomme mænd, der var på tur med en pædagog. Her var pædagogens rolle især at skabe rum for samvær og relationsdannelse, og det kan man kalde en form for upåagtet faglighed, som er meget vigtig for blandt andet borgernes livskvalitet,” fortæller Thomas Bille, der er lektor i Center for Pædagogik på Absalon og en af forskerne i “Pædagogfaglighed på ældreområdet”.

Cases og undervisning

Som beskrevet udgives resultaterne fra forskningprojektet blandt anden som en casesamling og et undervisningsmateriale. Meningen er, at materialet skal bruges på pædagoguddannelsen og som eksemplarisk materiale for uddannede pædagoger.

“I materialet kommer vi blandt andet med en introduktion til de områder inden for de tre området inden for ældreområdet: plejecentre, aktiviteter og hjemmepleje, for mange pædagoger kender slet ikke området, så det er lidt ligesom at starte fra bunden,” fortæller Randi Andersen.

“Derudover har vi to cases indenfor de tre arbejdsområder: plejecentre, aktivitet og hjemmepleje, hvor vi går helt tæt på pædagogens arbejde med borgeren - og så er vi i gang med at lave to videnskabelige artikler, hvor den ene handler om pædagogernes forhold til tid.”