Ny praktik skaber blød start for lærerstuderende

Et langsommere møde med praksis, hvor der er rum til både refleksion og svære spørgsmål. 

Det er nogle af målene med praktikken i den nye læreruddannelse, hvor professionshøjskoler og skoler kobles meget tættere sammen. Ifølge dem, der hver dag arbejder med de lærerstuderendes uddannelse, er der store potentialer i den nye model.

”Det bliver et blødere og langsommere møde med praksis, og i det er der også indtænkt et mere systematisk og professionelt samarbejde mellem underviserne på campus og praktiklæreren, som de studerende har ude på skolen,” siger Christina Nørgård, der er praktikkoordinator på læreruddannelsen på Absalon, hvor hun også underviser på praktikvejlederuddannelsen.

Som noget nyt er lærerstuderende på 1. og 2. årgang i udstrakt praktik hver tirsdag, inden de skal i blokpraktik, hvor de er på skolen fire hele uger ad gangen. Den udstrakte praktik giver de studerende et langsommere møde med praksis, og de får samtidig rum til at refleksion over praksis, når de, på de øvrige ugedage, mødes til undervisning på campus.

"Noget af det nye er, at vi i den nye praktik taler om uddannelsesskoler. Det er skoler, der tager imod de lærerstuderende på første og andet år, dvs. de følger de studerende over to år. Derudover har man skoler til 3. og 4. årgang, hvor de studerende er på skolen i længere sammenhængende perioder, og skolen varetager opgaven i at være med til den store professionsprøve på 4. årgang,” forklarer Christina Nørgård.

Mere medansvar

Christina Nørgård forklarer, at ændringerne blandt andet betyder, at skolerne får et øget ansvar som meduddannere, og at skolerne i højere grad skal forholde sig til deres rolle som uddannelsessted for de kommende lærere.

”Hvordan er det egentlig, vi som skole arbejder med at udvikle os her? Hvad er det for et fagsprog, vi har, som de studerende inviteres med ind i?” 

En af udfordringerne ved det nye meduddanneransvar er dog, at det kræver nye kompetencer ude på mange skoler.

”Der er en meget høj professionalisme på skolerne, og der er masser af erfaring. Men for rigtig mange lærere vil det at tage ansvar som meduddanner være en ny opgave, som de ikke føler sig tilstrækkeligt klædt på til at løfte,” fortæller Trine Skov Jensen, der er chefkonsulent på Absalon, hvor hun blandt andet arbejder med den pædagogiske diplomuddannelse.

Derfor er der også blevet oprettet et modul på den pædagogiske diplomuddannelse, der netop handler om det at være praktiklærer, så man i højere grad ved noget om uddannelse på arbejdspladser. 
 

Kan bruges i rekruttering

En af de meget positive effekter af den nye praktik handler ifølge Trine Skov Jensen og Christina Nørgård om, at det kan være godt i forhold til rekruttering og fastholdelse af lærere. 

”Der vil opstå nogle måder at tale om sin praksis på, som kan være nyttige for de nytilkomne lærere eller nyansatte lærere, som man ønsker at beholde på sin skole. Der kan praktikken skabe rum for at dyrke de mere professionelle måder at tale sammen om udvikling af undervisning. Når man som praktiklærer sparrer og har kvalificerede samtaler med de studerende, når de oplever noget, der er "hamrende svært", eller når de afprøver noget nyt, kan det være udviklende for lærernes egen praksis,” forklarer Christina Nørgård. 

Trine Skov Jensen supplerer:

”Og det begrænser sig jo ikke kun til nyuddannede eller nye lærere. For det med fælles ansvar, og at have kvalificerede samtaler, er noget af det, vi kan se, som gør, at lærere er glade for deres job. Man føler et fælles ansvar, at man kan dele sit ansvar med nogen, og man føler, man har indflydelse på de problemer, man møder i sin praksis.”
 

Større bevidsthed om kompetencer

Trine Skov Jensen tilføjer, at der allerede er mange lærere, der går rundt og er ubevidst kompetente og har mange gode metoder og redskaber.

”Men det er ikke noget, de går og taler om i hverdagen. Der kan man sige, at hvis de fik en praktikgruppe og lige pludselig skulle sidde med i de her samtalerum, så ville de faktisk blive inviteret til at tale mere bevidst kompetent om den praksis, de studerende har, men også den, de selv har,” siger hun.

”Virkeligheden er jo, at man rykker sig som fagperson, eller professionel, fra at vide, at noget fungerer, til også at vide, hvorfor noget fungerer i ens praksis.”