Ny pulje skal opkvalificere de pædagogiske medarbejdere

Med finansloven for 2023 blev det besluttet at afsætte midler til den såkaldte opkvalificeringspulje på dagtilbudsområdet. 

Puljen udmøntes til kommunerne som en direkte statslig tildelingspulje. Det sker på baggrund af det forventede børnetal i kommunen og uden at kommunerne skal ansøge om midlerne.

”Desværre ser vi jo i øjeblikket den udvikling, at der er faldende søgning på de pædagogiske grunduddannelser. Men den nye pulje kan være med til at gøre problemet mindre, ved at vi opkvalificerer de medarbejdere, der allerede er ude på institutionsområdet,” siger Jesper Bramsbye, der er uddannelsesleder ved Center for Ledelse og Organisering på Absalon.

”Puljens midler kan kommunerne bruge til medarbejdere med pædagogiske funktioner, de kan bruge det til specialisering af personale – altså forskellige typer af kompetenceløft på eftervidereuddannelsesområdet,” fortæller han.

Ifølge reglerne skal 90 procent af midlerne fra den nye opkvalificeringspulje bruges på formel uddannelse inden for kvalifikationsrammerne på akademi- og diplomniveau. Det kan for eksempel være en uddannelse af en pædagogisk assistent eller en merit-pædagoguddannelse. De sidste 10 procent af midlerne kan kommunerne bruge lidt mere frit, dog stadig inden for formålsrammen. Hvis kommunerne ikke anvender midlerne, skal de betales tilbage til statskassen. 

Skal selv tage initiativ

Det er de enkelte kommuner, der skal tage initiativ til, hvordan puljens midler skal bruges, forklarer Jesper Bramsbye.

”De skal selv rette henvendelse til en uddannelsesinstitution, der kan hjælpe dem med opkvalificeringen af deres medarbejdere. Det kunne for eksempel være os hos Professionshøjskolen Absalon, hvor vi kan hjælpe dem med at facilitere et længere forløb for enten et udvalg eller for alle deres pædagoger,” siger han.

”Kommunerne identificerer selv, eller i dialog med Absalon eller en anden uddannelsesinstitution, de pædagogiske temaer, som der er størst behov for, og det kan være alle mulige temaer, der kommer i spil. Det kan være alt fra neuropædagogik til håndtering af mere inkluderende fællesskaber ude på daginstitutionsområdet,” forklarer Jesper Bramsbye.

”Men det kan også være nogle meget praksisnære forløb, hvor man i princippet kommer helt ud i den enkelte daginstitution, helt ud til den enkelte stue, og underviser det pædagogiske personale i, hvordan man for eksempel kan bruge leg som inkluderende metode.”

Husk ledelsen

Der er især én ting, der ikke må glemmes, når det kommer til de forandringsprocesser, som arbejdet med opkvalificeringspuljen sætter i gang, understreger Jesper Bramsbye.

”Uagtet den problemstilling, som den enkelte kommune vil arbejde med – om det handler om inkluderende børnefællesskaber eller om neuropædagogik – så kalder det på ledelse,” siger han og uddyber:

”Nogle gange så kalder det for eksempel på styrkelse af den faglige ledelse: Hvilke metoder kan man bruge til udvikling af læringsmiljøer? Hvilke professionelle refleksioner er vigtige, når man udvikler pædagogisk praksis? Og hvordan kan man anvende evaluering og dokumentation, når man taler faglig ledelse? Og det er der, vi i Center for Ledelse og Organisering kommer ind som aktør. Vi går i dialog med kommunerne med både et pædagogisk spor og et ledelsesfagligt sprog.”

Mest for pengene

Så hvor starter man henne, hvis man sidder i en kommune og skal arbejde med opkvalificeringspuljen?

”Den typiske indgang vil være, at kommunerne kontakter vores center for pædagogik, hvor vi har eftervidereuddannelseskonsulenter. Så taler vi med kommunen om deres ønsker og behov, og hvordan vi kan tilrettelægge det, så de får mest value-for-money,” siger Jesper Bramsbye.

”Vores afsæt er, at vi ikke ønsker sådan en klassisk skolelærertilgang, hvor vi står og underviser i en model, og så beder den enkelte leder forholde sig til, hvordan modellen passer ind vedkommendes daginstitution. Der vil vi meget hellere spørge ind til den enkeltes institution og se på, hvordan modellen måske kan hjælpe med udfordringerne,” forklarer han.

”Så vi starter altid i deres virkelighed, som vi så bygger nogle perspektiver op ud fra. Vi hjælper dem med at reflektere på nye måder og finde frem til andre løsninger, end de måske selv havde fundet frem til.”