Politiet sætter køn og ligestilling i centrum for udviklingsarbejde

Når Rigspolitiet sender instruktører fra sin Trænerpulje til for eksempel Irak eller Afghanistan for at undervise lokale politifolk, er det helt centralt, at de har deres deltageres køn i fokus.

”Trænerpuljen udgøres af erfarne politifolk, og deres formål er at skabe udvikling gennem træning og undervisning af det lokale politi,” siger Flemming Bech, der er leder af det internationale politisamarbejde i Rigspolitiet.

”Det er en ekstrem vigtig agenda at tale om køn, hvis vi skal skabe gode løsninger og løsninger for fred internationalt. I for eksempel kulturer i Afrika er det nødvendigt, at vi får kvinder inddraget i fredsprocesserne,” forklarer han.

Arbejdet med at have mere fokus på deltagernes køn gik i gang for flere år siden. Her indgik Rigspolitiet et samarbejde med Professionshøjskolen Absalon om at udvikle Trænerpuljens kompetencer, så der kommer større fokus på, hvilken rolle køn spiller i arbejdet, og hvordan denne opmærksomhed på køn i undervisning styrker dem enkeltes muligheder for lige deltagelsesmuligheder i undervisning.

Ubevidste forventninger

Anette Erlandson Pedersen er lektor og projektleder på Professionshøjskolen Absalon, og hun fortæller, at netop Trænerpuljens fokus på køn og lige deltagelsesmuligheder er med til at skabe en opmærksomhed om noget afgørende, der ellers let bliver overset.

”Hvis ikke vi er reflekterede i forhold til køn, og opmærksomme på de ubevidste forventninger, vi kan have til køn, så kan det have konsekvenser i forhold til, hvad vi ser af deltagelse og muligheder for kvinder i politi, i militær, og i de opgaver, der er i for eksempel fredsmissioner,” siger hun.

Noget der især er fokus på i kompetenceudviklingen er at skabe et fælles sprog og begrebsapparat, forklarer Flemming Beck.

”I vores arbejde bruger vi en masse forskellige begreber, og derfor er det vigtigt at være enige om, hvordan de skal forstås – det gælder både på det strategiske politiske niveau og på det mere proportionelle niveau.”

Gender mainstreaming

Et af de begreber, der bruges i arbejdet med Trænerpuljen er gender mainstreaming, der handler om at skabe lighed mellem kønnene gennem blandt andet integration af kønsperspektiver.

”Det er et lidt kompliceret begreb, men man kan sige, at gender mainstreaming er en slags strategi for, hvordan man skaber lige muligheder for deltagerne, og man tager hensyn til det i blandt andet forberedelse og udførelse og på alle niveauer,” forklarer Flemming Beck.

Han suppleres af Anette Erlandson Pedersen:

”Gender mainstreaming handler for eksempel om at have opmærksomhed på repræsentation overfor faktisk deltagelse, altså hvordan får vi skabt faktiske muligheder for deltagelse, og hvordan vi støtter vi op om kvinders deltagelse. Der er nogle kulturelle barrierer i spil her, som kommer til at have indflydelse på måden, man kan træne deltagerne, og det kan være med til at gøre det meget komplekst og udfordrende.”

Den kønnede opmærksomhed

Som en del af samarbejdet mellem Absalon og Rigspolitiet har fokus derfor været på, hvilken rolle kønnet opmærksomhed har, og hvordan det er med til at styrke den enkeltes muligheder for deltagelse.

”Vi bilder os selv ind, at vi er ret gode til at gå ind og tilbyde noget undervisning ud fra, at vi vurderer på bl.a. deltagernes kompetencer, men på nogle punkter har vi måske været en smule blinde,” siger Flemming Beck og uddyber:

”Derfor er et af formålene med træningen at give vores instruktører en reflektionsevne, så de husker at inddrage kønsperspektivet,” forklarer han og nævner Trænerpuljens arbejde i Afrika som eksempel, hvor det kræver specielle evner at inddrage kvinder i udviklingen.

”Hvis man skal undervise afrikanske kvinder, er man nødt til at tænke på, at det kan ikke nytte noget at tage kvinder tre uger væk fra familien, fordi så er der ikke nogen til at passe familien. Men hvordan skal vi så tilrettelægge undervisningen? Det er vigtigt, at vores instruktør er i stand til at gennemføre den refleksion,” siger Flemming Beck.

Tager refleksionen med hjem

Anette Erlandson Pedersen uddyber vigtigheden af det kønnede blik:

”Hvis vi møder mennesker med en forforståelse, som bygger på måske lidt forenklede syn på køn eller kultur, så kommer vi også til at sætte nogle begrænsninger for deres udfoldelsesmuligheder.”

”Og hvis ikke vi er reflekterede i forhold til, at man kan være mand på mange forskellige måder, og have mange forskellige kompetencer, og det samme gælder kvinder, så kommer vi til at forskelsbehandle og diskriminere i forhold til deltagelse og i forhold til ligestilling,” siger Anette Erlandson Pedersen.

Rigspolitiet har i samarbejde med Politiskolen besluttet, at alle deres instruktører skal på kompetenceudviklingskurset, så refleksionen kommer i højsædet, fortæller Flemming Beck.

”Vi håber, at vores instruktører, som vi nu giver denne her refleksionevne på køn, kan tage den med tilbage fra udsendelse og også bruge den nationalt under deres daglige normale arbejde i en dansk politikreds. Man kan sige, at det her er en produktionsmodel, hvor vi gradvist bliver klogere.”