Gå til hovedindhold

Robotter bygger bro mellem studerende i Vordingborg

Temaet var teknologi og kommunikation, da læreruddannelsen i Vordingborg for første gang åbnede dørene for studerende fra Vordingborg Gymnasium

Elever dr bygger robot

“Vi håber selvfølgelig på at skabe opmærksomhed omkring læreruddannelsen”, fortæller Lenette Jegsen, der er lektor på læreruddannelsen. “Men vi ønsker også at give stx-eleverne et indblik i, hvad man kan uddanne sig til lokalt.“

Omkring hende sidder små grupper af elever. Med hænderne fulde af lego, tape eller piperensere, har de alle blikket rettet mod en lille, hvid robot midt på bordet. De har fået en opgave, hvor de skal programmere en robotarm - og den robot, der kan kaste længst, vinder.

Forud for øvelsen har eleverne fået undervisning i en række begreber og teorier. Derfor går robotøvelsen ud på mere, end blot at få en bordtennisbold til at suse gennem lokalet.

“Eleverne skal være opmærksomme på, hvilke kommunikationsstrukturer de bruger, mens de programmerer. Det handler om at være opmærksom på, hvordan man kommunikerer, når man har fokus på et fælles tredje element - i dette tilfælde robotten,” fortæller Lenette Jegsen.

Vi har arbejdet på en helt anden måde i dag, end hvad vi er vant til. Den undervisning vi har fået i dag, den kan jeg gå lige ud og bruge, fordi det handler om kommunikation"
Villiam Wæhrens
Elev, Vordingborg Gymnasium
Elever fra STX vordingborg
Jeg lærer mere på den her måde. Der er sjovt med robotterne, og jeg bliver hurtigt engageret i undervisningen, fordi jeg selv skal være en aktiv del af den. I gymnasiet er der mere klasseundervisning"
Mille Franklin Perlt
Elev, Vordingborg Gymnasium

Anderledes undervisning

De 19 elever fra Vordingborg Gymnasium har alle psykologi på C niveau. Dagens undervisning på læreruddannelsen er derfor tilrettelagt sammen med deres gymnasielærer, så det senere kan indgå i pensum til eksamen. 

Men i dag bliver de ikke undervist af et kendt ansigt, men derimod af ni studerende fra læreruddannelsen i Vordingborg. En af dem er Andreas Hemmingsen, der er ved at skrive sin bachelor.

“Jeg håber, at jeg kan inspirere eleverne. Når jeg går rundt mellem grupperne, så taler vi rigtig meget om fremtidens undervisning og om brugen af teknologi. Robotgenereret kommunikation er overalt, og der kommer kun mere af det. Jeg håber min entusiasme på lige præcis det område smitter,” smiler han.

Og noget har tilsyneladende virket. Mille Franklin Perlt, der er en af de studerende fra 2.g., er overrasket over, hvor let stemningen er på uddannelsen:

“Jeg lærer mere på den her måde. Der er sjovt med robotterne, og jeg bliver hurtigt engageret i undervisningen, fordi jeg selv skal være en aktiv del af den. I gymnasiet er der mere klasseundervisning,” siger hun. 

Hendes medstuderende Villiam Wæhrens er enig.

“Vi har arbejdet på en helt anden måde i dag, end hvad vi er vant til. Den undervisning vi har fået i dag, den kan jeg gå lige ud og bruge, fordi det handler om kommunikation.”

Ønsker en anden fortælling

Både Andreas Hemmingsen og Lenette Jegsen håber, at stx-eleverne ser læreruddannelsen i et nyt lys efter dagens brobygningsforløb.

Der eksisterer stadig en fortælling om læreruddannelsen, som trækker på en gammeldags forståelse af undervisning. Men vi vil gerne vise, at der findes en anden virkelighed, hvor undervisning også handler om udvikling og innovation"
Lenette Jegsen
Lektor, Læreruddannelsen Vordingborg

Andreas Hemmingsen er selv stor tilhænger af, at man som elev i folkeskolen bliver præsenteret for et problem, som man efterfølgende skal lære at løse. Her skal læreren indimellem træde i baggrunden:

“Eleverne er ofte eksperterne, når det fx handler teknologi. Derfor skal lærerne måske tage en mere vejledende rolle. For ofte vil der ikke være ét rigtigt facit, men derimod en proces - og det er dén, der er vigtig”.

Robot