Små justeringer – enorm betydning

I et nyt projekt har Socialstyrelsen undersøgt, hvordan der kan skabes en bedre opfølgningspraksis, så børn, unge og deres familier får bedst mulig støtte. Det er de små justeringer, det handler om.

Socialstyrelsen satte i 2019 et projekt i gang, hvor tanken var at undersøge, hvordan kommunerne kan lave den bedst mulige opfølgning på en indsats, der er sat i gang. Formålet var at give børnene og familierne den støtte, de har behov for, på den bedst mulige måde.

”Når vi har sat noget i værk, hvordan følger vi så bedst muligt op på det?” opsummerer specialkonsulent Louise Austeen Leth, der leder projektet ”Systematisk fokus på barnets progression i sagsbehandlingen på børn og ungeområdet” for Socialstyrelsen.

”Vi har hørt fra forskellige kommuner, at det er svært at lave en opfølgning på, og holde fokus på, om barnet udvikler sig i den retning, vi havde ønske om. Derfor samarbejder vi blandt andet med Absalon, Rambøll og fem kommuner, der har ønsket at arbejde med, hvordan de kan kvalificere deres opfølgningspraksis.”

Ikke opfinde nyt

I løbet af projektet er der kommet mange interessante erfaringer fra de fem deltagende kommuner.

”Noget af det, jeg ser som den vigtigste erfaring, er, at det handler om små justeringer. Oftest handler det ikke om at opfinde noget nyt ude i praksis, men det handler om at lave små justeringer, der får er stor betydning  for borgeren, men også for de rådgivere, der sidder derude,” forklarer Louise Austeen Leth.

Som eksempel fortæller hun om Fredericia Kommune, hvor de netop har arbejdet med de små justeringer.

”Det, de afprøver, er, at de skal ringe til borgeren 14 dage efter, de har holdt møde. Det er der ikke noget odiøst i, men de har gjort det, at de har standardiseret spørgsmålene i samtalen, og det giver dem en ekstra viden. Det betyder, at borgeren nu føler sig set som et menneske, og rådgiveren ses også mere som et menneske, og der udvikles mere tillid. Det bliver altså meget lettere at tale sammen om mål og indsatser,” forklarer Louise Austeen Leth.

Viden bredes ud

Ifølge Louise Austeen Leth findes der endnu ikke særlig meget forskningslitteratur om opfølgning, og netop derfor er projektet ekstra interessant.

”Vi har ikke så megen viden, så når vi har nogle kommuner, der begiver sig ud i at afprøve nogle ting, så får vi udvidet vores viden helt vildt,” forklarer Louise Austeen Leth.

Planen er, at projektets undersøgelser nu skal i gang med at blive delt, og i slutningen af 2022 kommer der en håndbog, hvor blandt andet erfaringerne fra de fem deltagende kommuner er samlet.