Stærkere fællesskaber gennem dialogisk undervisning

På Korinth Efterskole har de haft gang i et nytænkende forsøg: 

Hvordan kan man styrke elevernes læring gennem dialogisk undervisning – og kvalificere undervisningens potentiale for at styrke elevernes muligheder for at deltage, for at lære og for at trives?

”For os har det handlet meget om, at vi i de senere år har set, at vores skoleform har været lidt under pres, og det handler meget om, at forældre og elever ofte betragter efterskolen ud fra en consumer-tilgang. Altså: hvad er der af faciliteter? Hvad får vi for pengene?” fortæller Henrik Thrane, der er forstander på Korinth Efterskole.

”Og det forstår vi sådan set godt, fordi det er dyrt at gå på efterskole, og derfor kan man godt forlange noget kvalitet, og at der er nogle fede tilbud,” siger han og fortsætter:

”Men på skolen har vi haft et behov for at fokusere på indhold, blandt andet i forhold til at kvalificere eleverne og blive i stand til at tale om den boglige undervisning på et lidt højere niveau. Altså tale pædagogik og didaktik på et højere niveau, der matcher vores ønsker.”

Læreren er en DJ

Forsøget på Korinth Efterskole er kommet til verden gennem et samarbejde mellem skolen og Marie Neergaard, der er lektor i Center for Skole og Læring på Absalon.

”Efterskolerne skal leve op til deres formål, som i høj grad handler om livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse. Derfor handler det blandt om at kvalificere undervisningen, så den faktisk lever op til det helt brede formål,” forklarer hun. 

Det kan ofte være svært at få efterskolernes hovedformål oversat til praksis – men med det nye forsøg, er Korinth Efterskole kommet skridtet tættere på.

Så hvordan har de gjort for at kvalificere undervisningens potentiale?

”Der er masser af teoretikere og forskere, der siger alt muligt forskelligt om det, men vi har prøvet at koge alt det, der er sagt og undersøgt om dialogisk undervisning, ned i én model, som vi kalder mixerpult-modellen,” forklarer Marie Neergaard.

”Det er en helt masse forskellige knapper, som læreren, som en DJ, kan skrue på, men som er teoretisk og forskningsinformeret. Det bringer alle mulige forskellige dimensioner af det at være dialogisk ind i klasserummet, og man kan skrue op og ned på det afhængigt af hvilke formål, man har med sin undervisning.” 

Modellen har blandt andet gjort, at lærerne på efterskolen kunne analysere og evaluere om de metoder til dialogisk undervisning de afprøvede kunne fremme deres formål. Det var vigtigt at modellen kunne rumme forskellighed både hvad angår lærere, fag, elevforudsætning og undervisningens formål. Det var det ønske, som modellen blev skabt udfra. Dialogisk undervisning kan nemlig se meget forskelligt ud.

Skru på knappen med perspektiv

For eksempel kunne læreren vælge at skrue på knappen ”perspektivrigt”:

”Hvis man for eksempel har en klasserumdiskussion, så vil eleverne typisk søge frem mod  konsensus, fordi det er trygt og rart og godt at sige noget, der læner sig op ad det, de andre også har sagt,” forklarer Marie Neergaard.

”Men hvis man leder en klasserumsdiskussion med perspektivrigdom-knappen skruet op, så vil man prøve at nå ud i hjørnerne, hvor kan der være uenighed, og hvor kan vi forstå tingene forskelligt. Der kan vi finde uoverensstemmelser og finde ud af spændvidden af holdninger i klassen eller spændvidden i måder, man kan forstå et fænomen på. På den måde åbner man det dialogiske rum.” 

På Korinth Efterskole har lærerne taget godt imod de nye måder at gå til undervisningen på, fortæller forstander Henrik Thrane.

”Det handler om, at man skal aflære nogle ting, og det kan nogle gange være sværere end at tilegne sig ny viden. Men i virkeligheden er denne her paraply, som dækker den dialogiske undervisning, meget bred og rummelig, og vi har italesat over for lærerne, at det er en tilgang, ikke en måde at gøre det på, og den forskellighed, som lærerne rummer, skulle gerne komme til syne,” siger han.

”Lærerne fortæller, at de er begyndt at reflektere over deres undervisning på en anden måde. Så det vil sige, vi får lærere, som i højere grad reflekterer over deres undervisning. Det kan vi godt lide.”

Tillid er et ord, der har været centralt for hele processen på Korinth Efterskole.

”Der skal være tillid mellem alle parter, for der kører dialogiske processer mellem alle lag i sådan et projekt. Der skal være tillid i klasserummet mellem eleverne og tillid mellemlæreren og eleverne. Men der skal også være tillid imellem ledelsen og de lærere, der skal udvikle sig. Og mellem mig som udefrakommende og de, der er involveret.” siger Marie Neergaard fra Absalon.

Lærer på en anden måde

For eleverne på Korinth Efterskole har den nye tilgang ført til nye måder at være samme på i undervisningen. 

”Vi har spurgt dem i slutningen af forløbet, i hvor høj grad de oplever, at dialogisk undervisning bidrager positivt til undervisningen sammenlignet med almindelig traditionel undervisning, og noget af det, som stikker særligt ud, er det relationelle forhold til lærerne, og at de føler, de kan udtrykke sig og udtrykke holdninger – også omkring det at være uenig,” siger forstander Henrik Thrane.

”Og så begynder vi at tale ind i efterskolernes hovedsigte i forhold til blandt andet demokratisk dannelse.”

Marie Neergaard tilføjer:

”Det sjove er, at når vi har spurgt eleverne: ”lærer I så egentlig mere af dialogisk undervisning?”, så satte de faktisk fuldstændig spørgsmålstegn ved den præmis, der lå i det spørgsmål. De sagde: ” Jeg ved ikke, om vi lærer mere. Er det vigtigt, at vi lærer mere? Vi lærer på en anden måde, hvor vi kommer mere til orde og det er vigtigt.” Det synes jeg faktisk var et virkelig godt svar fra eleven. For det, de lærte, det var at lære noget i fællesskab og lære af og med hinanden.”