Gå til hovedindhold

Adgangskrav til ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen hos Professionshøjskolen Absalon optager hvert år studerende til studiestart 1. september. Falder den 1. i en weekend, er der studiestart den førstkommende mandag.

Fordeling af studiepladser mellem kvote 1 og kvote 2

Den fastsatte kvotefordeling er for kvote 1: 50% og kvote 2: 50%.

Ansøgningsfrister

Kvote 1: 5. juli kl.12.00

Her søger du alene på baggrund af adgangskvotienten fra din adgangsgivende eksamen (bemærk at der kan være specifikke adgangskrav).

Kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Husk, at al eventuel dokumentation for fx erhvervsuddannelse, højskole- og udlandsophold skal være modtaget inden denne dato.

Krav om danskkundskaber

Udenlandske ansøgere uden for Norden skal dokumentere danskkundskaber svarende til Dansk på A-niveau. Det kan fx gøres ved at gennemføre Studieprøven i Dansk, Dansk på A-niveau eller ved at dokumentere andre dansksproglige kvalifikationer på dette niveau.

Vi skal modtage dokumentation for danskkundskaber senest den 5. juli.

Der kræves ikke dokumentation for danskkundskaber, hvis ansøgeren er dansk statsborger og har haft dansk ved den adgangsgivende eksamen, eller hvis det kan dokumenteres, at ansøgeren er opvokset som dansktalende. Det samme gælder ansøgere fra de nordiske lande, der har haft dansk, svensk eller norsk ved den adgangsgivende eksamen.