En handleplan skal være dynamisk
Inddragelse og tid er nøgleord, når sagsbehandlere skal lave handleplaner for børn og unge. Ellers risikerer handleplanerne at blive både forældede og uden mening, viser ny forskning.
Hvis der skal skabes gode resultater, så skal vi arbejde langt mere med, hvordan vi kan inddrage børn og forældre, når vi laver handleplaner. På den måde kan de bedre genkende sig selv, og de føler samtidig, at de bliver hørt.
Det er en af pointerne i Louise Harkes ph.d., der sætter fokus på handleplaner for børn og unge i udsatte positioner.
”Inddragelse har været på dagsordenen i årevis, men det er stadig især her, vi har noget at lære,” forklarer Louise Harkes, der er adjunkt i Center for Socialt Arbejde på Professionshøjskolen Absalon. ”Og så skal vi have et stort fokus på, hvordan vi laver målformulering. Vi skal have større fokus på, hvordan konteksten kan hjælpe børn og unge, så vores indsatser er mere helhedsorienterede.”
Lyt med og bliv klogere på...
I Absalons podcast Socialt arbejde i praksis kan du høre mere om, hvordan arbejdet med handleplaner kan udvikles.
Giver det mening?
I sin ph.d. har Louise Harkes undersøgt, hvordan både børn og unge og sagsbehandlerne oplever handleplaner, som ofte fylder meget – for giver handleplanerne overhovedet mening for de involverede?
”Når jeg har talt med sagsbehandlerne om handleplanerne, starter de altid med at sige, at handleplanerne giver god mening. Men når jeg så beder dem om konkrete eksempler, så har de haft svært ved at finde eksempler, hvor handleplanerne giver mening,” fortæller Louise Harkes og fortsætter:
”Det synes jeg er vigtigt. Giver de her handleplaner overhovedet mening for dem, der skal lave dem og som bruger rigtig meget tid på dem – og giver det mening for dem vi laver dem for?”
Louise Harkes forklarer, at det blandt andet er kompleksiteten i de sociale sager, der ofte gør det svært for sagsbehandlerne.
De skal lave handleplanerne i bestemte it-systemer med kasser og felter, der skal udfyldes, og det risikerer at blive en hæmsko for sagsbehandlerne, når de skal samarbejde med familierne.
Tidsperspektiv giver problemer
For at gøre sagsbehandlingen bedre, handler det ifølge Louise Harkes særligt om, hvordan de mål, der arbejdes med, formuleres.
”Der er flere faktorer i spil, men det er blandt andet, når man laver de børnefaglige undersøgelser. Her finder man ud af hvilke problemer, der er i familien og på baggrund af det, laver man målene.”
”Men nogle gange gør tidsspændet i sagen, at tematikkerne bliver forældede. Det betyder, at handleplanerne bliver lavet ud fra noget, der ikke længere er aktuelt for den unge og familien. Handleplanerne bliver altså noget meget stationært i et ellers meget foranderligt og dynamisk liv,” forklarer Louise Harkes.
Louise Harkes Ph.d.-afhandling:
Vil du bygge oven på din faglighed?
Skal vi skræddersy et uddannelsesforløb om emnet til dig og dine kollegaer?
Vil du på videreuddannelse?
Søg blandt alle vores uddannelser, moduler, kurser og events her.
Tilmeld dig vores faglige nyhedsbreve
Få viden, inspiration og tilbud om videreuddannelse direkte i indbakken.