Gå til hovedindhold

Science med børneperspektiv

Med en åben pædagogiske tilgang til science i daginstitutioner, bliver børnene nysgerrige og undersøgende – og det er til gavn for både børn og voksne

Vi skal vække børnenes nysgerrighed, så de undersøger verden omkring sig og på den måde bliver klogere.

Det er tilgangen i sciencepædagogikken, som spiller en større og større rolle i dagtilbud. Og selvom tilgangen er noget anderledes, og mindre skemalagt, end mange pædagoger er vant til, så er det bare om at kaste sig ud i det.

”Science i dagtilbud er simpelthen, at børnene får lov til at være nysgerrige og undersøgende. Får lov til at tælle, at måle, at afprøve og på den måde blive klogere på verden omkring dem. De får lov til at eksperimentere og have hypoteser om, hvad de tror, der sker, når de gør noget med noget, og de reflekterer over, hvad det egentlig er, de bliver klogere på om verden, ” siger Annika Foxby, lektor på pædagoguddannelsen på Absalon, som har været en del af et treårigt udviklingsprojekt i Guldborgsund Kommune omkring science i naturinstitutioner.

”Det kan simpelthen handle om hvad som helst. Det kan være snegle. Det kan være visne blade, det kan være vand, og det kan også være aktiviteter inden døre af forskellig art, med legetøj, med mad, med hvad som helst. Science er i virkeligheden en tilgang, mere end det er en decideret kategori af aktiviteter.”

Undre sammen med børnene

Mange pædagoger kan dog godt være en smule usikre i forhold til science. For hvordan skal de egentlig gå til opgaven?

”Science har ikke været en del af de fleste pædagogers uddannelse, og derfor kan det godt være lidt svært at få hul på,” siger adjunkt Rikke Klith Jensen, der sammen med Annika Foxby har kørt det treårige udviklingsprojekt i Guldborgsund Kommune.

”Derfor har vi også i projektet haft meget fokus på, hvordan vi kan skabe den filosofiske samtale, hvordan vi kan tale om den måde, vi tilgår verden på. Hvordan kan vi som voksne stille os undrende sammen med børn omkring science?”

En af de pædagoger, der har deltaget i udviklingsprojektet, er Carina Olsen, der er pædagog og afdelingsleder i naturinstitutionen Bangsebrohuset i Guldborgsund Kommune.  

”I dagtilbud er man vant til at have et fast skema, og sådan er det ikke i science. Du skal ændre i hele din pædagogiske praksis. Din metode og alt det, du har været vant til at bruge, det bliver pludselig grebet an på en helt ny måde,” siger hun og fortsætter:

”Det har været en udfordring at flytte vores voksenperspektiv ned til børneperspektivet. I starten havde vi det for eksempel meget svært ved, at når vi havde planlagt en aktivitet, så ville børnene undersøge alt muligt andet. For det handler om at give slip på det her voksenperspektiv og den faste rammesætning. Man skal have en overordnet ramme, men den skal være flytbar sammen med børnene. Så det er en metode, vi har tillagt os,” siger Carina Olsen.

Fakta om projektet

Projektet “Naturlig science i dagtilbud” er et udviklingsprojekt, der som sit overordnede formål har at give børn i alderen 3-6 år i Guldborgsund Kommune erfaringer med scienceaktiviteter og sciencetænkning. Projektet vil således øge og understøtte børnenes naturlige nysgerrighed samt lyst og mod til at eksperimentere og gå på opdagelse i den naturvidenskabelige og teknologiske verden allerede i en tidlig alder. Dette skal ske gennem en styrkelse af sciencepædagogikken i kommunens dagtilbud. Projektet skal sikre, at de deltagende dagtilbud udvikler sig fra at være natur- og

udelivsinstitutioner til at blive institutioner med en tydelig sciencepædagogisk profil.



Læs mere om projektet på UC Viden.



 

Give sig selv fri

Noget af det som Rikke Klith Jensen og Annika Foxby har oplevet som gennemgående udfordringer, er netop det med perspektiverne og den mindre styrede tilgang.

”Det er en svær proces for os voksne, fordi vi selv er skolet i at gøre det så rammesat. Vi er vokset op med undervisningstonen, hvor man stiller spørgsmål, der kun har ét svar. Så det at bevæge sig over til udvekslingstonen, hvor man i meget højere grad stiller spørgsmål for at starte nysgerrighed og undersøgelse i fællesskab, kan være meget anderledes og udfordrende,” forklarer Annika Foxby.

Hun suppleres af Carina Olsen:

”Det, jeg vil sige til pædagogerne, er, at science er spændende, og de skal give sig selv fri, og slippe de tøjler, man godt kan have givet sig selv. Man skal ikke være bange for at lave en fejl, vi skal undersøge sammen med børnene, og det handler meget om som pædagog at give sig selv fri for denne her rammesætning.”

Kaste sig ud

Som en del af projektet i Guldborgsund Kommune har Absalon produceret det, de kalder en ”science-kuffert” – en virtuel kuffert, der er fyldt med inspiration til, hvordan man som pædagog kan arbejde med science.

”Det er noget, som pædagoger i hele landet vil kunne benytte sig af, hvor der både er inspiration til aktiviteter, der vil også være gode eksempler og små cases, og så vil der også være nogle spørgsmålskort, som er eksempler på, hvordan man kan stille gode produktive spørgsmål til børn, som kan stimulere netop til science-pædagogiske aktiviteter,” siger Annika Foxby og kommer med et eksempel på en aktivitet:

”Lige nu kan det for eksempel handle om svampe, hvor man kan gå ud og finde ud af, hvor mange forskellige svampe kan vi finde, og hvordan vil vi sortere dem? Vil vi sortere dem efter farve? Efter duft? Efter størrelse? Hvad kan vi gøre med svampene og undersøge verden ud fra det? Så det er i virkeligheden et spørgsmål om bare kaste sig ud i det.”