Gå til hovedindhold

Adgangskrav til radiografuddannelsen

Radiografuddannelsen hos Professionshøjskolen Absalon optager hvert år studerende til studiestart den 1. september. Falder den 1. i en weekend, er der studiestart den førstkommende mandag.

Hvis du er i tvivl, om dit gennemsnit er højt nok til, at du kan optages i kvote 1, skal du søge i kvote 2 inden d. 15. marts kl. 12.00. I kvote 2 bliver du også vurderet på andre kvalifikationer.

Fordeling af studiepladser mellem kvote 1 og kvote 2

Den fastsatte kvotefordeling er for kvote 1: 40% og kvote 2: 60%.

Ansøgningsfrister

Kvote 1: 5. juli kl.12.00

Her søger du alene på baggrund af adgangskvotienten fra din adgangsgivende eksamen (bemærk at der kan være specifikke adgangskrav).

Kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Husk, at al eventuel dokumentation for fx erhvervsuddannelse, højskole- og udlandsophold skal være modtaget inden denne dato.

Krav om danskkundskaber

Når du søger om optagelse på en uddannelse på Professionshøjskolen Absalon, der udbydes på dansk, kan du blive bedt om at dokumentere, at du har de nødvendige kundskaber i dansk. Du skal både mundtligt og skriftligt være i stand til at gennemføre uddannelsesaktiviteter og aflægge prøver på dansk.

Hvem er omfattet af dansk sprogkrav?
Er du en ansøger med et udenlandsk adgangsgrundlag, kan Professionshøjskolen Absalon kræve, at du har bestået prøve i dansk 3 (niveau B2) eller at du kan dokumentere tilsvarende kundskaber.

Bemærk: Alle ansøgere med et udenlandsk adgangsgrundlag kan blive afkrævet prøve i dansk 3 (niveau B2) efter en konkret individuel faglig vurdering