Gå til hovedindhold

Omstillingsfonden

Søg om 10.000 kr. om året til efter-og videreuddannelse

Fra 1. august 2018 kan du med midler fra omstillingsfonden gå i gang med, eller fortsætte på din akademi- og diplomuddannelse. Fonden dækker dit deltagergebyr op til 10.000 kroner om året til og med år 2023. 

Det kan søge om tilskud hvis:

  • Du er faglært eller ufaglært
    - Faglært: en færdig uddannelse fra en erhvervsuddannelse
    - Ufaglært: ingen formel uddannelse efter studentereksamen (stx, hhx, htx, hf eller lignende)
  • Du er i job 
    - Vi skelner ikke mellem heltids- og deltidsbeskæftigelse
    - Det er et krav, at du er ansat i Danmark ved fagets start
     
  • Tilmeldt et modul på en akademi- eller diplomuddannelse udbudt efter reglerne fastsat i Bekendtgørelse om akademiuddannelserBekendtgørelse om diplomuddannelser

Sådan søger du

Du tilmelder dig på normal vis under det enkelte akademi eller diplommodul.

Du skal dog huske at udfylde en tro- og loveerklæring, og underskrive og uploade erklæringen samtidig med at du ansøger om optagelse på modulet på nemstudie.dk.

Du kan printe og downloade en tro- og loveerklæring her: Tro- og loveerklæring 

Ansøgningerne behandles efter først til mølle-princip. Du kan ikke søge om midler, når modulet er startet.

Spørgsmål?

Spørgsmål vedr. omstillingsfonden kan rettes til EVU-administrationen på mail evu@pha.dk

Følgende er ikke omfattet af ordningen og kan ikke ansøge om tilskud

  • Personer der har gennemført en dansk videregående uddannelse – det vil sige en afsluttet erhvervsakademiuddannelse, akademiuddannelse, professionsbacheloruddannelse, diplomuddannelse, bacheloruddannelse eller en anden dansk uddannelse på tilsvarende eller højere niveau 
  • Selvstændige opfattes ikke som ansatte
  • Studiejobs er ikke godkendt som deltidsbeskæftigelse
  • Arbejdsgivere kan ikke modtage tilskud til deres medarbejderes uddannelse
  • Fuldtidsstuderende på videregående uddannelser kan ikke modtage tilskud