Absalon arbejder med at løfte og styrke kvalitet på det specialiserede børne- og ungeområde. Vi arbejder med temaer som eksempelvis inddragelse, samtaler med børn, unge og familier, tværfagligt samarbejde, systematisk sagsbehandling, misbrug, seksuelle overgreb og teorier og metoder i forhold til udsatte børn og unge.
Vi tilbyder akademi- og diplommoduler, kurser og skræddersyede forløb, som kan udvikles og tilrettelægges sammen med jer. Vi samarbejder også gerne om projekter.
Det får I, når I samarbejder med os
Et samarbejde med Professionshøjskolen Absalon er et samarbejde med en videns- og uddannelsesinstitution, der sammen med jer udvikler praksisnære kompetenceudviklingsforløb og socialfaglige projekter i forhold til udsatte børn og unge.