Gå til hovedindhold

Fokus på Voldsfaglighed i praksis

Arbejder I med mennesker, der er udsat for vold, og vil I styrke jeres kompetencer inden for det voldsfaglige område?

Uanset om I arbejder på et krisecenter, i en myndighedsfunktion eller et andet fagligt område, tilbyder Professionshøjskolen Absalon målrettet og praksisnær kompetenceudvikling. Vi tilbyder:

  • Diplommoduler
  • Kurser
  • Skræddersyede forløb, udviklet og tilpasset jeres ønsker og behov

Vi samarbejder også gerne om projekter for at skabe løsninger, der understøtter netop jeres praksis og udfordringer.

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at styrke jeres faglige kompetencer og skabe værdi for jeres organisation.

Hvad sker der lige nu?

De seneste år har bragt store forandringer i forståelsen af vold i nære relationer. Psykisk vold blev strafbart i 2021, og i 2024 er mænds voldsudsathed blevet anerkendt ligesom mænd har fået ret til krisecenterophold. 

Vi ser en vækst af nye krisecentre, og mange – både nye og etablerede – står over for udfordringer i relation til fx børn på krisecentre, håndtering af sikkerhedsspørgsmål, misbrugsproblematikker mv, og grænseflader relateret til §§ 109 og 110. Måske oplever I også nogle af disse udfordringer i jeres arbejde med vold, eller måske står I over for andre specifikke problemstillinger?

Praksisnær kompetenceudvikling i forhold vold i nære relationer

Professionshøjskolen Absalon udvikler og gennemfører praksisnære kompetenceudviklingsforløb, der matcher jeres konkrete udfordringer og giver jer:

  • Opdateret viden om vold i nære relationer baseret på den nyeste forskning, tæt knyttet til aktuelle tendenser i feltet
  • Et fælles fagligt fundament og sprog, der styrker kvaliteten i jeres voldsfaglige arbejde og sikrer, at I kan reflektere over tilgange, redskaber og roller i arbejdet med vold i nære relationer 
  • Viden, kompetencer og færdigheder til at udvikle egen praksis i relation til samarbejdet med og omkring voldsudsatte mennesker.

Skal vi skræddersy et uddannelsesforløb til dig og dine kollegaer?

Kontakt en af vores konsulenter og hør om mulighederne.

Kontakt